To infinity and beyond!

Af Carsten Daugaard

Overskriften er, som nogen måske husker, animationsfilmen Toy Story’s Buzz Lightyears svar på alle udfordringer han møder. Med disse ord udtrykkes en klippefast tro på fremskridtet. Hvis man i mine tekster har mærket en resignation i forhold til teknologiens muligheder for at forbedre forholdene for mennesker med høreproblemer, må Buzz Lightyear være symbolet for den oplagte modpol. Da jeg nødigt vil efterlade læseren med et indtryk af, at høreapparater generelt er besværlige eller måske ikke engang umagen værd, skal denne blog handle om teknologiens seneste landvindinger, med eksempler på de innovationer, der har været at hente i den seneste generation af høreapparater.

De fleste brugere af høreapparater har allerede erkendt, at apparatet ikke løser alle problemer, og måske derfor bærer mange af de væsentligste nye landvindinger præg af snedige løsninger på nogle af de problemer, som høreapparaterne selv er med til at introducere i deres ufuldstændige løsning på problemet. Udviklingsingeniører skydes fra tid til anden i skoene, at de opfinder løsninger til behov der ikke eksisterer, bare fordi de kan. Jeg håber denne tekst vil forsyne dig med eksempler på, at det også er muligt med innovative forbedringer på problemer, der allerede er kendt.

Inden jeg kan give det første gode eksempel på en høreapparatudvikling, skal vi tilbage til skolen, hvor jeg lærte om primær og sekundær brugsværdi af ting. En stol for eksempel har den primære brugsværdi, at man kan sidde på den. Den kan udformes på mange forskellige måder og stadig tjene sit formål med at give brugeren mulighed for at hvile sin ryg og ben. Den sekundære brugsværdi kommer, når stolen er udformet på en måde så den også er dekorativ at se på. Når nu vi alligevel skal bruge et møbel vi kan sidde på, kan vi lige så godt have et møbel som vi også bliver glade for at kigge på.

Den første høreapparatinnovation jeg vil omtale er et godt eksempel på tilføjelsen af en sekundær brugsværdi til høreapparatet, ved at gøre det til en hovedtelefon eller til et headset, som det hedder på nudansk, når talen skal fra telefonen/computeren ind i øret og svarene, der kommer ud af vores mund skal sendes den anden vej. Funktionen er i virkeligheden ikke så meget en funktion, der sidder i høreapparatet, som en tilføjelse til styresystemet, der accepterer høreapparatet som et headset. Høreapparatet skal kunne kommunikere på de samme protokoller som et almindeligt headset, og opfange brugerens lyd i sine mikrofoner for at kunne sende svarene i samtalen tilbage til telefonen. Umiddelbart er det måske ikke den største succesoplevelse for brugeren at vide, at høreapparatet nu også kan bruges som headset. Men når man tænker på, hvor mange mennesker, der kommer headsets i deres ører hele deres vågne dag, for på den måde at kunne modtage informationer, telefonsamtaler og blive underholdt med musik eller video, så ser man de muligheder, som denne lille tilføjelse giver.

Et andet eksempel på udviklingen af høreapparater er signalbehandlingen af lyden i et rum med mange talere på en gang. Det er en klassisk problematik, at for meget input gennem høreapparatets mikrofoner ikke rigtigt hjælper brugeren med at følge med i den samtale man ønsker. En normalthørende derimod har en fantastisk evne til at kunne fokusere sin hørelse på en igangværende samtale, og samtidig have antennerne ude i andre samtaler. Traditionelle løsninger i høreapparater er retningsmikrofoner, som nok sikrer fokus på den aktuelle samtale, men også normalt fjerner alt anden information ved at dæmpe det.

De seneste løsninger i høreapparater kombinerer forskellige retningskarakteristikker frembragt med to mikrofoner på hvert høreapparat med avanceret støjreduktion så høreapparatet automatisk er i stand til at lukke op for information fra andre retninger end forfra, som jo typisk er den retning, man har fokus på. For hver ny generation af høreapparater bliver de stadig bedre til at analysere den lyd mikrofonerne opfanger; Er der tale tilstede, er der ro i rummet, monoton støj, bilstøj eller vind? Lyden i mikrofonerne analyseres på baggrund af lydniveau, frekvensopløsning, temporale karakteristika, og nu også informationer om hvilken retning lyden kommer fra.

Det sidste eksempel på den teknologiske udvikling i høreapparaterne, er i virkeligheden et work-around på et af de største dilemmaer i høreapparattilpasningen, nemlig udformningen af proppen i øret. Det er sådan, at jo mere åben man kan lave proppen, der sidder i øregangen, jo mere behageligt er det for langt de fleste brugere. Når øregangen er åben, kommer der luft ind i øregangen, og der samles derved ikke fugt og risikoen for infektioner falder. Samtidig undgår man den oplevelse af tillukkethed, som mange oplever når man taler samtidig med, at øret er lukket til. Denne effekt kalder man okklusion, og den kan opleves hvis man sætter fingrene i ørene samtidig med, at man taler og hører efter hvordan ens egen stemme ændrer sig.

Hvis man vælger en åben prop kommer der lyd ind i øret udefra. Det kan være godt, hvis man har et let høretab, hvor man hører normalt på nogle frekvenser, men det kan også være skidt, fordi effekten af fx retningsmikrofoner og støjreduktionssystemer ”forstyrres” af den lyd, der kommer direkte ind i øret.  Åbne propper giver også risiko for, at høreapparatet hyler, fordi lyden fra høreapparatet høres i apparatets egne mikrofoner, hvis den kommer ud igennem den åbne prop fremfor ind i øret. Denne problematik er dog et pænt stykke hen ad vejen imødekommet ved at lave anti-hyl programmer i høreapparaterne som med signalbehandling fjerner muligheden for at et hyl opstår.

Selvom man med en åben prop kan give et kram uden at frygte hyl i øret, påvirker den stadig effektiviteten af høreapparatets funktioner og mulighederne for at give en høj forstærkning. Fjerner man ubehaget ved okklusion kan man lukke proppen mere, og gøre høreapparaterne mere effektive. Nye algoritmer i høreapparaterne gør det muligt at opnå dette ved at detektere brugerens egen stemme og skrue ned for denne i høreapparaterne. Derved vil ens egen stemme lyde mere naturlig, og kilden til oplevelsen af okklusion være fjernet. På papiret et simpelt trick, med god effekt for brugeren. som dog teknologisk er avanceret at realisere.

Hermed har jeg givet tre eksempler på udviklingen i høreapparater som hver især er spændende funktioner der er med til at give brugeren en bedre oplevelse af at bruge sine høreapparater. Jeg kunne have valgt mange andre, for det er min oplevelse, at høreapparater generelt igennem de seneste par generationer er blevet ganske meget bedre, ikke med store revolutionerende ændringer, men med mange små skridt i den rigtige retning. Om det så er godt nok til at afhjælpe tabet af hørelse hos dig, ja det kan kun du selv afgøre.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder