Slyngen om halsen

For nyligt havde jeg lejlighed til at deltage i en konference om brugen af induktionssignaler til at forbedre den akustiske tilgængelighed for dårligt hørende Ærligt talt er jeg en teknologi-freak, og har derfor et noget anstrengt forhold til den simple induktive teknologi, som du kender fra en teleslynge. Det bedste man kan sige om den er vel, at den er enkel og gennemprøvet. Der er en stribe af udfordringer med støj, dækningsområde og signalbehandling, som den induktive teknologi ikke byder ind med smarte løsninger på. Tilbyde avancerede og smarte funktioner med data i skyen kan den heller ikke. På den anden side må man dog anerkende, at hvis hørelsen er for dårlig til at forstå en samtale eller få optimalt udbytte af en koncert, så er det vigtigste i den situation et system, der nemt og hurtigt sørger for god lyd i øret. I den situation vil de fleste være ligeglade med ekstra funktioner, der kan vise billeder af, hvem der står ved hoveddøren eller tænde for kaffemaskinen, selvom det kan være spændende muligheder i andre sammenhænge. Netop det med den gode lyd er ofte brugt som argument mod den induktive teknik. I den mest brugte standard på området kan man kun finde krav om frekvenslinearitet op til 5 kHz, og det har været god latin, at teleslynger er gode til tale men ikke duer til f.eks. musik, fordi de ikke indeholder ret megen energi ved frekvenser over disse 5 kHz. Og mennesker kan som bekendt høre lyde helt op til 20 kHz, i hvert fald som ung, og typisk i hvert fald op til 12-15 kHz, hvis de ikke specifikt har skadet hørelsen.

Er teleslynger gadgets?

Som bro mellem f.eks mobiltelefoner og digitale sendere og høreapparatet, bliver de såkaldte halsslynger flittigt brugt uden, at man generelt hører om dårlige oplevelser med de høje frekvenser, og ved den aktuelle konference skulle jeg så blive belært om, at man i Californien laver opsætninger af slyngeanlæg på koncertsteder og til festivaler til stor tilfredshed for de involverede i musikbranchen. Installatøren af disse anlæg hævder, at der ikke er problemer med at installere slynger med god lyd, der går op til 15 kHz. Han har oven i købet lavet et headset med en telespole i, så normalthørende også kan få lyden fra mikseren direkte i ørene, og på den måde få artistens kommentarer med fremfor de omkringstående koncertdeltagere, som måske er for fulde og for uinteresserede til at give kunstnerne og medtilskuerne den fornødne respekt. Hvis installatøren har ret så er den simple teleslynge faktisk her i stand til at levere det gadget-freaks kalder
Desværre er det langt fra alle teleslynger, der lever op til disse niveauer af kvalitet. Der findes rigtigt mange teleslyngeinstallationer rundt omkring, og en stor del af dem fungerer af forskellige grunde ikke tilfredsstillende
augumented reality, kunstige tilføjelser til virkeligheden, og så kan selv de mest hardcore gadget fans vel godt være bekendt at bruge den gamle teleslynge alligevel!

Mere viden og kontrol

Desværre er det langt fra alle teleslynger, der lever op til disse niveauer af kvalitet. Der findes rigtigt mange teleslyngeinstallationer rundt omkring, og en stor del af dem fungerer af forskellige grunde ikke tilfredsstillende. Det er min overbevisning, at det ikke behøver at være sådan. Bedre viden om teknikken, kontrolmålinger i forbindelse med opsætningen, og regelmæssig kontrol vil kunne hjælpe på mange dårligt opsatte systemer, omend der kan findes steder, hvor den lavfrekvente elektromagnetiske baggrundsstøj kan gøre det svært eller umuligt at benytte denne teknologi. Det er altså tilsyneladende stadig muligt at malke den traditionelle teknologi for lydforbedringer, men det udelukker heldigvis ikke, at et væld af nye teknologier også kan hjælpe med at forbedre lyden, kommunikere gennem telefon og internet og supplere kommunikationen med visuelle input, samt være koblingen til et væld af informationer, som kan findes og gøres tilgængelige på internettet. De teknologiske muligheder er der. Det er kun fantasien og den enkeltes virkeløst i den retning, der sætter grænserne. Således kommer vi tilbage til en kæphest, der tidligere er trukket frem og sadlet i denne klumme. Løsningerne skal passe til den individuelle. De fleste er glade, når lyden kommer forstærket og uden baggrundsstøj op i øret, men nogle ser helst det sker så automatisk som muligt. Andre ønsker løsningen koblet til deres telefon, spækket med ekstra justeringsmuligheder, mens en tredje gruppe finder helt andre måder til at hjælpe kommunikationen på. Både brugere og professionelle må erkende de forskelligheder og arbejde på at gøre det mere gennemskueligt, hvilke muligheder for kommunikationsstøtte, der findes og hvordan disse muligheder bedst passer til den enkelte.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder