Klinisk og korrekt, ja, men ikke særligt trygt eller afslappende, fordi man indirekte beder klienten slå sin bevidsthed fra i lyttesituationen og reagere instinktivt og spontant. Og det er ret svært, når man befinder sig i et klinisk og ukendt lydunivers, hvor man oven i købet skal præstere at lytte ’rigtigt’.
Oplevelsen af at være til høretest er således forbundet med stor usikkerhed på lytteoplevelsen: ”Er det rigtigt, det jeg hører? Hørte jeg forkert før? Hvornår fejler jeg næste gang? Var det her mere ’ja’ end ’nej’? Er jeg totalt idiot til det her eller hvad?”
Hvis man i stedet tager udgangs- punkt i en lydoptagelse af naturen, kan høreapparatbrugerne bedre forklare, hvilke frekvensområder, de kan høre og hvilke de ikke kan høre: At fodtrinnene i skovens tørre knasende efterårsløv er tydelige, men vindens susen i træerne utydelige. At stemmerne af folk på stranden er tydelige, men havets brusen lyder ’uldent’. At bilerne, der kører over vandpytten er ’uldne i splash-lyden’.
Tre lyttemåder
Ingeborg Okkels har en forskerbaggrund inden for musikvidenskab, hvor arbejdet med en ph.d.-afhandling om lydopfattelse i elektronisk musik førte hende ind på sporet af lyd som generelt fænomen og hvordan lyd kan opfattes på mange forskellige måder: enten som lydtegn (lyden af en bil, lyden af en flyvemaskine, lyden af en violin), eller som ’neutralt’ lydobjekt (lys lyd, mørk lyd, lang lyd, kort lyd), eller som lyderindring (lyden af mormors bornholmerur, lyden af Vesterhavet)
Det grundlæggende spørgsmål som satte Ingeborg Okkels i gang med at lave sine workshops var: Hvorfor er det overraskende nemt at sætte ord på lyde fra hverdagen – en flyvemaskine, en bil, folk der snakker – men overraskende svært at sætte ord på, hvilke lyde et stykke musik består af? Svaret er, at musiks ’sprog’ traditionelt er baseret på nodekendskab, som tager år at lære. Derudover er vores kultur primært visuelt orienteret. Vi er trænede i at analysere visuel information – billeder, tekst og grafiske symboler på computerskærmen – men når det kommer til auditiv og dermed lydinformation – enkeltstående lyde, lydland- skaber (soundscapes) og musik – er vi overraskende dårlige til at sætte ord på, hvad vi egentlig hører.
Ingeborg Okkels har derfor sat sig for at åbne den auditive side af vores verden på workshops gennem praktiske lytteøvelser og ’hands on’-øvelser med lydoptagelse. Hun har primært arbejdet med børn og unge, men har i den senere tid bevæget sig ind på ’de voksnes område’ med workshops for pædagogstuderende, arkitektstuderende og lærerefter- uddannelse.
HørNu ønsker helt grundlæggende, at du hører så godt som muligt
Det gør vi, fordi vi fra forskning ved, at en god hørelse er fundamentet for et godt helbred. Vi har ikke nogen skjulte hensigter eller forsøger at sælge dig noget, men anbefaler blot - i lighed med førende eksperter – at du tjekker hørelsen 1 gang om året. Book en gratis og uvildig høretest.
At øge lydbevidstheden
Målet med workshopsene er at øge den lydlige sanseoplevelse og bevidsthed omkring alle de lyde vi møder i vores hverdag ved at bede deltagerne sætte ord på det, de hører. Med denne lydbevidsthed kan man enten bevæge sig ind i musikkens verden og bruge erfaringen fra hverdagens lyde til at analysere musik med. Eller man kan analysere hverdagens støj og lydforurening og udtænke nye måder at designe bymiljøer, som er mindre støjende og stressende. Og nok så væsentligt, workshopsene kan hjælpe høreapparatbrugere til at blive bedre til at beskrive manglende lyde og ubehagelige lyde ved test af deres høreapparat – og dermed få en mere nøjagtig beskrivelse af deres lydoplevelse med høreapparatet.
En ny form for lyttetest
De fleste høretests består af neutrale lydobjekter; rene elektroniske lyde som starter dybt og kører op i de høje toner, og som ingen forbindelse har til hverdagens genkendelige lyde. Hvis man i stedet forestiller sig en lyttetest med genkendelige lyde fra hverdagen og dens soundscapes (lydlandskaber og lydmiljøer) – lydtegn og lyderindring – ville det blive lettere for klienten at genkende lydene og forklare hørespecialisten, hvordan de opleves.
Forestil dig en høreprøve, hvor du bevæger dig fra en strand med bølgeskvulp (hvid støj) over knasende skridt i sandet (lidt dybere i frekvensspektret) over en vej med biler, der suser forbi over vandpytter (blanding af vandplask og mere tone-fokuseret lyd af dæk på asfalt/biler der suser forbi), for at gå videre ind i en skov med fugle (udsnit af frekvensspektrum), eventuelt en motorsav, folk der går forbi og snakker, en hund der gør, sus i trækronerne. Lydsekvensen kunne slutte af med en tur ind i byen med trafik afløst af en gåde og eventuelt en tur ind på en fabrik med dybere frekvenser. Alle lydlandskaber er mulige.
Målet er at skabe en lydfortælling, som tager lytteren igennem en genkendelig lydvandring, som dækker alle områder i frekvensspektret, fra bredbåndsstøj-områder (hav, sandskridt, trafik, maskinstøj, hund der gør) til smalle frekvensbånd med mere klar og fokuseret lyd (sirene, fuglefløjt, mennesketale). Hørespecialisten kan på den måde stille mere direkte spørgsmål, som: ”Hvilke lyde hørte du inde i skoven?” Hvis klienten er usikker, kan hørespecialisten fortsætte: ”Kunne du høre suset i trækronerne? Kunne du høre fugle? Og hvor klart kunne du høre de folk, der snakkede sammen?” Klienten kunne så svare: ”Jeg lagde ikke mærke til suset i trækronerne, men der var nogen der talte sammen. Der var vist også nogle fugle, men de lød lidt ’uldne’ i lyden.”
Klienten vil her få et meget mere nuanceret billede af, hvilke områder i frekvensspektret, som patienten har problemer med og hvordan det kan afhjælpes. For eksempel ved at ’fjerne den uldne lyd fra fuglene’ eller forstærke de områder i frekvensspektret, ’lyden af vindens susen i trækronerne’, som klienten ikke kan høre.
Ingeborg Okkels’ lydworkshops
Idéen om at øge lydbevidstheden gennem lytning til hverdagens lydoptagelser, stammer fra Ingeborg Okkels lydworkshops. På disse workshops skal deltagerne blandt andet lytte til lydoptagelser af forskellige soundscapes fra hverdagen og gætte, hvilke lyde de hører og hvilket sted lydoptagelsen er optaget: på en eng tæt på en lufthavn, i en trappeopgang hvor nogen kommer op af trappen, på et torv inde i byen med caféer, i en stor kirke med turister, i en svømmehal med vandrutsjebane osv. Med andre ord, skal de gætte lydtegn. Undervejs i lytteøvelsen bliver der også spurgt ind til lydenes kvalitet som lydobjekt; om lydene er lyse-mørke, lange-korte, høje-svage og om deltager- ne kan vise med hænderne hvordan lyden bevæger sig – og her er deltagerne allerede i gang med en musik- eller frekvens/spektrumanalyse; de ved det bare ikke.
En stor del af lytteøvelsen går ud på at få sat gang i deltagernes lyderindring: hvad minder det her soundscape dig om? Minder det dig om andre soundscapes fra din hverdag, din barndom, dit liv? Hvilken lyd kan du bedst lide? Osv. Her forbinder deltagerne lytteøvelserne med deres egne lydoplevelser. Det er med andre ord her, at deltagerne bliver bevidste om deres egen lydoplevelse, ’husker’ den og gør den til en del af deres egen erfaring og viden.
Denne øgede lydbevidsthed har igennem tiden a ødt nogle interessante bemærkninger fra nogle af deltagerne på Ingeborg Okkels’ workshops; især børnenes:
Jeg elsker hvordan det lyder, når jeg dykker ned under vandet i svømmehallen Elev, 6. klasse, Christianshavn
Elev, 5. klasse, Amager:
”Før [lydworkshoppen] lød min mor bare som ’min mor’. Nu kan jeg forklare hvordan hun lyder; hvordan jeg ved det er hende, når hun kommer hjem fra arbejde, på lydene. Nøglerne lyder på en helt speciel måde. Og hvordan det lyder anderledes, når det er min far, der kommer hjem fra arbejde.”
Elev, 6. klasse, Christianshavn:
”Jeg elsker lyden af kunstgræs, når jeg spiller fodbold om vinteren.”
Elev, 6. klasse, Christianshavn:
”Jeg elsker hvordan det lyder, når jeg dykker ned under vandet i svømmehallen.”
Tænk hvis høreapparatbrugerne var i stand til at beskrive lyden, som i citaterne ovenfor? Forklare, at lyden af mennesker der taler sammen ’lyder lige- som når man dykker under vandet i en svømmehallen’ og dermed mangler de høje toner i lydbilledet. Eller at fuglene i skoven ’lyder ’uldne’ som hvis man lig- ger under en dyne’.
Med en sådan lyttebevidsthed kun- ne brugerne få deres høreapparater mere nøjagtigt indstillet, hvilket ville øge tilfredsheden med høreapparatet, – og færre høreapparater ville ende i sku en.
Med andre ord, ville det nuværende årlige ’spild’ på 11.000 høreapparater blive reduceret og den procentvise util- fredshed med lyden i høreapparaterne på 10-15% ligeså. Alt sammen gennem en justering af høretestens lydlige indhold, fra et ukendt, klinisk og elektronisk lydunivers til et genkendeligt og trygt soundscape fra hverdagen.
