Lyd er en dansk styrkeposition

Af Joel Beilin

I Danmark har vi en meget lang tradition indenfor lyd og akustik. Gennem årene har vi også opbygget virksomhedsikoner, som er blevet markedsledende og kendt i hele verden. Nogle få eksempler på disse er Brüel & Kjær og GRAS, der beskæftiger sig med udvikling af målemikrofoner og avancerede akustiske testsystemer. Hertil kommer Bang og Olufsen og en lang række producenter af kvalitetshøjttalere (Dali, Dynaudio, Libratone, m.fl), og ikke mindst en industri-klynge indenfor høreapparatproduktion bestående af virksomhederne Oticon, Widex og GN Hearing.

I branchen bliver vi ofte spurgt, hvordan det kan være at lyd er blevet så stærkt et kompetence-område i Danmark. Der findes næppe en enkelt forklaring, der er fuldstændig dækkende, men en af grundene er nok, at industrierne har hjulpet hinanden i deres vækst og udvikling gennem årene. Fundamentet kan sagtens kan være lagt i en stærk samarbejdskultur mellem offentlig myndighed og privatejet industri op gennem 50’erne, hvor den nye danske høreforsorg stimulerede industrien med betydelig efterspørgsel på produkter. Efter inspiration fra NHS (red. det offentlige system, National Health System) i Storbritannien havde man nemlig besluttet, at høreapparater skulle udleveres gratis i Danmark. Dette gav naturligvis primært grobund for opbygningen af en stærk høreapparatindustri, men ud fra denne udviklede sig også beslægtede områder indenfor diagnostik og måleudstyr til produktion og kvalitetssikring.

Danmark har gennem årene fostret en række pionerer og ildsjæle indenfor lyd, lydopfattelse og det man betegner ’gene-virkning’ fra lyd, som omhandler de negative sundhedsmæssige og psykologiske virkninger af støjpåvirkning. Den første højttaler blev opfundet af danskeren Peter Jensen og forløberen for båndoptageren kan tilskrives Valdemar Poulsen. Indenfor lyd-gener og støj, var Fritz Ingerslev med til at definere et helt nyt fagområde, og han blev en af hovedkræfterne bag opbygningen af Laboratoriet for Akustik på DTU. På den måde blev der i vores lille land skabt synlighed og tradition indenfor netop dette område. Industriernes villighed til at samarbejde på tværs, har også været en afgørende faktor for dannelsen af en række centrale institutioner indenfor forskning på området. Center for Applied Hearing Research (CAHR), der har til huse på DTU, er et eksempel på et sådan tiltag.

Et andet tiltag var etableringen af Netværk for Lydteknologi for præcis 10 år siden. Formålet med netværket, som denne artikels forfatter var medstifter af, var at sikre politisk opmærksomhed om en klynge af industrier og aktiviteter, der alle havde det tilfælles, at de var grundet i audio og akustik. Medlemmerne af denne klynge udgjorde tilsammen en betydelig økonomisk og samfundsmæssig faktor, hvis interesser man lettere kunne tjene i et fællesskab end hver især.

Ved udgangen af 2018 udløb Danish Sound Networks innovationsnetværksbevilling fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, og netværket har netop offentliggjort resultatet af en re-organisering. Dette skal sikre en videreførelse af netværkets aktiviteter som ’interesseorganisation’ for over 900 enkeltpersoner og mere end 200 organisationer og virksomheder, der alle arbejder indenfor den danske lyd-branche. Branchen beskæftiger i dag ca 29.000 personer og omsætter årligt knap 40 milliarder kr.

Den klynge herhjemme, der har gjort sig mest bemærket gennem årene er nok høreapparat-branchen, der med Oticon, Widex og GN Hearing har sikret sig en dominerende position på verdens-markedet, med over 40 % af det globale salg. Netop i disse dage er den hidtil mindste af de tre virksomheder, Widex, i gang med en fusion med Tysk/Svenske Sivantos, hvilket vil bringe den nye virksomhed, WS Audiology, ind på en klar top-tre på verdensmarkedet. For os – danskerne – betyder den stærke audiologiske position, at hjemmemarkedet er blandt de stærkeste, med en af verdens højeste markeds-penetrationer (dvs. andelen af mennesker, der har brug for høreapparat, som faktisk får høreapparat). Det skyldes dels at alle tre virksomheder er interesserede i et stærkt hjemmemarked, og dels at vi har et offentligt sundhedsvæsen, der tilbyder gratis høreapparater til alle, som beskrevet øverst i artiklen, og endelig er en medvirkende årsag, at staten udover den offentlige høreforsorg også tilbyder betydelige tilskud til høreapparatbehandling hos de mange private høreapparatforhandlere i Danmark.

Endnu et initiativ, der blev skabt for at sikre den danske styrkeposition i tider med betydelig konkurrence, var Lydens Hus, som blev etableret i 2014, med det formål at skabe en fælles platform for kreative musik-iværksættere og højteknologiske lydvirksomheder. Lydens Hus, der ligger på Gl. Kongevej i København rummer i dag kontorfaciliteter og mødelokaler for ca 30 iværksættere og mindre virksomheder med base i lyd og hørelse. Da der faktisk er fuldt hus, betyder det at alle 65 skriveborde er lejet ud i øjeblikket. Organisationen HørNu, der er en medlemsforening for høreapparatbrugere og private uafhængige høreklinikker og som udgiver dette magasin, har netop bopæl i Lydens Hus.

Det seneste tiltag på området er etableringen af Sound Hub Denmark i Struer, en by der siden 2013 har brandet sig som Lydens By. Sound Hub Denmark bliver verdens første videns- og erhvervsklynge for lydudvikling og innovation, og tilbyder ligeledes verdens første SoundTech Accelerator Program, der er specialdesignede udviklingsforløb for de mest lovende start-ups. Programmet giver adgang til finansiering, viden, netværk og fysiske faciliteter. Sound Hub Denmark vil blive nærmere portrætteret i det kommende nummer af HørNu.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder