Informerede valg

Måske er det min introverte natur, måske er det en del af skolingen i ingeniøruddannelsen, måske er det noget tredje, men for mig er det vigtigt, at når jeg træffer beslutninger, bliver det gjort på et informeret grundlag. I den sammenhæng er internettet både en guldgrube og en faldgrube for informationer er der nok af, men hvilke er pålidelige? Hvordan ved jeg, om det produkt jeg er i gang med at købe, lever op til mine ønsker? Som en anden historiker vil jeg normalt forsøge at finde flere kilder og håbe de siger det samme. Jeg vil også forsøge at vurdere seriøsiteten i kilderne; er det dokumenterede undersøgelser, tekniske data, reklamepåstande eller en enkelt forbrugers udsagn i affekt over et skuffende indkøb? Jeg er efterhånden nået en alder hvor jeg rammer målgruppen for diverse produkter, der får min krop tilbage på toppen. Jeg er blevet voksen, som en optiker så venligt sagde, da hun prøvede at sælge mig de første fler-styrke briller. I målgruppen for produkter til kompensation for alder og livsstilssygdomme opdager man et marked med nærmest uendeligt antal varenumre. Hjælpemidler og produkter, der supplerer hinanden og konkurrerer med hinanden, bøger med gode artikler om kost og motion, selvindsigt, gode vaner og meget mere. Det siger måske sig selv, men et så broget marked gør det nærmest umuligt at gennemskue hvilke produkter, der reelt kan være gavnlige for lige præcist mig. Som med alle andre beslutninger vil jeg forsøge at finde oplysninger om, hvor jeg bedst placerer mine investeringer i helbred og velvære. Der er masser af eksperter, der tilbyder hjælp til at sortere i mængden af produkter, men hvordan får de et grundlag for at udtale sig? Er det fordi de har økonomisk gevinst ved at anbefale netop dette produkt, er det på baggrund af erfaringer opnået gennem undersøgelse af produktet, eller mange års arbejde? Er disse erfaringer indsamlet så objektivt og systematisk som muligt? Mennesker er forskellige både i sind og fysik, så hvordan sikrer man sig, at de erfaringer, der er gjort på Poul også passer på Per? Den lille del af de mange produkter, som jeg har indblik i, handler om hørelse, og umiddelbart vurderet er lødigheden af informationer højere her end i andre dele af markedet. Til gengæld er mængden af oplysninger, der er tilgængelige om de enkelte produkter lavere end for mange andre produkter. Også her er grundlaget for en ordentlig beslutning, tilgang til oplysninger om produkterne, der er indsamlet, systematisk og gennemskueligt. Evidensbaseret praksis er et udtryk fra sygeplejen, der også dukker op i høre-sammenhænge. Der er nok flere facetter af det, men det fine udtryk handler primært om at udføre sit arbejde på en systematisk måde, så erfaringer kan bygges til at finde ud af, hvilke grupper af behandlede, der har gavn af hvilken type behandling. Nu tager man jo ikke bare tage en pille mod sit høretab, behandlingen er meget kompleks, og omfatter både valg og tilpasning af høreapparat, såvel som interaktioner med hørespecialisten og omverdenen. Derfor er selv den strengeste systematik omkring en høreapparattilpasning udfordret af virkelighedens kompleksitet. Når det er sagt, så havde mennesket nok ikke været, hvor det er i dag, hvis alle komplicerede opgaver straks var blevet opgivet, og tilsvarende må både brugere og professionelle prøve at isolere nogle af de variabler, der ligger i at få sin hørelse genetableret ved hjælp af høreapparater. En metode til dette er at lave tekniske målinger på det udstyr man benytter. En hæderkronet naturvidenskabelig fremgangsmåde er at stimulere et objekt og evaluere på reaktionen. Spiller man lyd ind i et høreapparat, kan man måle, hvad der kommer ud og analysere på dette resultat. Putter man det rigtige ind, og analyserer, hvad der kommer ud, og gør man det for flere høreapparater, kan man kigge på forskelle mellem resultaterne, og dermed mellem høreapparaterne. Kunne man så også være heldig at finde en forbindelse mellem de forskelle man kan måle og hvad forskellige grupper af brugere foretrækker, ja så er man pludselig på vej til at kunne foretage informerede valg fremfor at stole blindt på sine egne fornemmelser, eller lægge alle æggene i kurven hos den behandler man har valgt. Jeg er helt med på, at vejen fra en teknisk måling til en god tilpasning er lang, min påstand er kun at kan man lave de rigtige målinger, og holde dem op mod hvilke løsninger andre har foretrukket, så har man en mulighed for at indskrænke den voldsomme mængde af variable en smule. Man har taget et lille skridt i retning af en større gennemskuelighed i en proces, som i nærmest alle facetter i dag er vanskelig at få overblik over. Carsten Daugaard Carsten Daugaard Ekstern lektor SDU, Senior specialist DELTA, Fast skribent på ‘Carstens Blog’ Forfatterens holdninger står for egen regning, og deles ikke nødvendigvis af hans arbejdsgivere.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder