Hvordan kommer du op om morgenen?

Af Christina Hansen

Vores samfund er bygget sådan op, at næsten alle, unge som gamle, har behov for at komme op til en bestemt tid mange dage om ugen. Personligt har jeg to børn, som fungerer fint som morgenvækning de fleste dage.

Men børn, hunde eller bofæller dækker dog sjældent behovet for sikker og stabil vækning. De fleste har brug for et vækkeur eller vækning via mobiltelefonen.  Men hvad gør man, hvis man på grund af hørenedsættelse ikke kan høre alarmen på et helt almindeligt vækkeur eller på sin mobiltelefon?

Formålet med et vækkeur er jo selvsagt at vække en person, der sover. Men der er stor forskel på, hvordan vi har lyst til at blive vækket. Når man har nedsat hørelse, kan det være en udfordring at vågne af en lyd, med mindre at lyden er meget kraftig.

Der findes en lang række forskellige vækkeure, som er designet til at vække folk med nedsat hørelse. Alle har enten forstærket lyd, blink eller vibration – Men de fleste har en kombination af alle tre varslinger.

Vi sælger ekstra mange vækkeure i månederne op til jul. Det er også en god og nem gaveidé! Men det er nok også fordi, det er den tid på året, hvor vi begynder at sove dybere og får endnu sværere ved at vågne. Dagen gryr senere, og morgenlyset hjælper derfor ikke længere os med en hørenedsættelse til at vågne.

Bare jeg ikke sover over mig!

Bekymringer om at sove over sig giver unødig usikkerhed.  Alle kender til denne problematik. De fleste tænker bare kun over det, hvis de skal rejse på ferie og fx er bange for at komme for sent til et fly. Mennesker med hørenedsættelse kan derimod opleve det som et stort og dagligt problem. Men der er heldigvis virkelig gode muligheder for at blive vækket med høretekniske hjælpemidler – og der er en del gode vækkeure at vælge imellem. Her er et par eksempler:

Vækkeure med meget kraftig lyd

Foretrækker man at vågne af lyd - på trods af nedsat hørelse - er Sonic Classic vækkeur med vibration og Sonic Traveller SBT600SS vækkeur med vibrator og USB er nogle gode bud, da de både kan skrues meget højt op, men også reguleres i tonen, så man kan finde en tone, som er mere hørbar og dermed ikke behøver at være så høj. Begge kan naturligvis kombineres med vibration og blink.

Det lille diskrete med indbygget vibration

Rejser man meget, er Geemarc Sonic Shaker eller Travel Tim vækkeur med lys og vibrator to gode bud, da de fylder minimalt, men samtidig sikrer, at man kan blive vækket til tiden - hvor som helst og når som helst. Begge ure består af en vibrator med et lille display monteret, så vibrator og ur er i ét. De er meget populære - også hos folk der ikke rejser, fordi de er nemme og handy.

Vækning med pude- eller sengebundsvibrator

Der medfølger pudevibratorer til de fleste vækkeure, der er lavet til mennesker med nedsat hørelse. Pudevibratoren anbringes under puden eller under rullemadrassen, så man ikke skubber den væk i løbet af natten.

For dem, der virkelig sover tungt, vil jeg foreslå en ægte Storm P løsning! Signolux Sengebundsvibrator kan tilkobles vores forskellige vækkeure og monteres nemt under sengen. Når uret ringer, så vibrerer hele sengen, så selv de mest tungt-sovende bliver vækket.

Varslingssystemer med vækkeur

Man kan også få vækkeure, der er en del af et samlet alarmeringssystem, og som sammenkobles og modtager signaler fra andre alarmer i boligen, såsom fx dørklokke, røgalarm og telefon. Jeg nævner i flæng mærkerne Puzzle Pro, Signolux og Bellman. Alle er gode høretekniske varslingssystemer, der kan vække samt varsle om andre vigtige lyde.

Vækning via mobiltelefon

Det er mit indtryk at rigtig mange, ligesom jeg selv, benytter sig af sin mobiltelefon som vækkeur. Men ofte er mobiltelefonens egen lyd, lys eller vibration ikke kraftig nok til at vække en person med hørenedsættelse.  Jeg kan derfor varmt anbefale en rigtig ”bestseller”, nemlig SmartShaker 2, som via bluetooth tilsluttes til mobilen og dermed vibrerer kraftigt under hovedpuden, når vækkeuret ringer. En god og ledningsfri løsning.

Kan man bedst lide at vågne eller blive varslet via lysindikation, kan LightOn Mobilsensor også være en fin løsning. LigthOn mobilsensor fungerer ved, at den reagerer på vibration fra mobiltelefonen ved at blinke i hele fronten. Mobiltelefonen placeres i Light on mobilsensoren, som så blinker kraftigt uanset om der er tale om SMS, opkald, vækning eller lign. Det smarte ved denne er, at den er nem at flytte, og at den kan monteres med en pudevibrator, hvis man har behov for en kombination af lys og vibration.

Angst for ikke at vågne til tiden påvirker søvnen!

Jeg har i min tid som hørekonsulent hørt mange historier om folk, der sover dårligt, eller bevidst eller ubevidst vågner længe før vækkeuret, fordi de er bange for ikke at vågne af lyden. Dette giver en afbrudt og generelt forringet søvn. Min egen mormor vågner altid omkring kl. 5 og vender sig om på sin ”døve” side, så hun er sikker på at hun kan høre vækkeuret, på trods af at hun ikke ligger særlig godt på den side.

Det er ærgerligt at bekymringen for ikke at komme op til tiden reelt kan ødelægge søvnen og dermed hele dagen, når man i virkeligheden kan løse problemet med et egnet vækkeur. Sov godt:-)

Du finder de omtalte produkter – og mange andre – på www.tonax.dk

Tonax forbedrer lyd og reducerer støj i private hjem, skoler og på arbejdspladser ved hjælp af høreteknik og akustikregulering.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder