Hvad blev der talt om til julemiddagen?

Af Christina Hansen

Audiologopæd

Ansat i Tonax som Audiologisk Rådgiver.

Høreapparatbruger

Julen er en skøn begivenhed med mange glæder og traditioner. Men julen kan også være hård med et stramt program og mange samtaler i støjende omgivelser. Alle de hyggelige arrangementer ligger ofte så tæt, at man ikke har mulighed for at slappe af i ørerne - og man kan være helt udmattet allerede inden, man rigtig er kommet i gang.

Fra mine år som hørekonsulent i et kommunikationscenter husker jeg, at mange høreapparatbrugere havde øget fokus på deres høreapparater og tilbehør til disse op til julen, hvor familien skulle samles.

Ligeledes fik vi lige efter nytår et stigende antal henvendelser fra brugere eller pårørende, som henover julen havde oplevet, at de selv eller et familiemedlem havde svært ved at følge med i samtalerne.

Denne travlhed forplanter sig også til mit nuværende job som audiologisk rådgiver ved Tonax, som jo leverer de mange høretekniske hjælpemidler. Her ser vi også en øget interesse for høreteknik og rådgivning op mod og lige efter jul.

Hvad gør du, når samtalen ”løber fra” dig?

Tag for eksempel selve juleaften, som vi alle nok lige har været ”udsat” for. Det er rigtig hyggeligt at se hele familien, men samtalen omkring bordet bliver hurtigt så lystig, at det kan være svært at høre, hvad der bliver sagt. Og pludselig har man mistet overblikket, og tør næsten ikke spørge, hvor vi er i samtalen.

Både i mit tidligere job og i mit private liv har jeg oplevet mange forskellige løsninger, eller nødløsninger om man vil. Nogle vælger at trække sig fysisk eller psykisk fra samtalen, hvilket kan tolkes, som om man ikke forstår, hvad der bliver sagt, eller at man er arrogant og ikke svarer, når man bliver spurgt. Andre personer vælger at overtage samtalen, og holder gerne en lang og høj enetale, for så skal man nemlig ikke høre, hvad andre siger. Det er ikke mit indtryk, at disse løsninger er ondsindet eller bevidste, men simpelthen en måde at klare sig.

Sådan kommer du med i samtalen igen

Kommunikationen kan forbedres på flere forskellige måder. Grundlæggende handler det om at mindske baggrundsstøjen og sørge for, at man kan se dem, man taler med. Måske behøver julemusikken ikke spille under hele middagen, og måske skal ungernes skærmtid flyttes ind i rummet ved siden af. Det kan være stemningsfuldt med dæmpet belysning, så man rigtig kan nyde juletræet stråle, men det gør det til gengæld ret svært at se munden på dem, man taler med, hvilket giver dårligere ”hørelse”.

Måske er ovenstående foranstaltninger ikke nok, og her kan teknikken komme os til gode. Der findes forskellige måder at få lyden tættere på ørerne. Der findes simple systemer, hvor man har en mikrofon liggende på bordet, som er forbundet med ledning enten til høretelefoner, eller til en halsteleslynge, så lyden forstærkes yderligere. Og der findes trådløse systemer med mikrofoner, der enten lægges på bordet, eller sættes fast på den man taler med. Begge slags systemer kan forbedre talesignalet, så det igen er muligt at medvirke i samtalen under maden.

Når der skal teknologi på bordet

Et system, der er enkelt at anvende og som egner sig til samtaler med en eller få samtalepartnere er Echo Minitek Pro. Her får man en billig kommunikationsforstærker, som enten kan anvendes med den medfølgende halsteleslynge, eller med de medfølgende hovedtelefoner til de brugere, som ikke benytter høreapparat. Et andet produkt, der ligger i den lave ende af prisskalaen, og som samtidig har en række funktionaliteter er Clearsound Quattro 4.0 LD. Modtageren hænger om halsen på brugeren, mens en lille smart mikrofon ligger på bordet. Modtageren kan desuden anvendes til forstærkning af mobiltelefoni.

Conversor Pro er et simpelt og brugervenligt høreteknisk hjælpemiddel, der består af en trådløs mikrofon og en modtagerenhed. Mikrofonen placeres fx på bordet, mens modtageren hænger om halsen på høreapparatbrugeren. Comfort Audio Contego er et kommunikationssystem, der har den fordel, at den har en mikrofon indbygget i modtageren, således at man kan høre dem, man sidder tæt på, uden at man behøver at have mikrofonerne på høreapparaterne tændt. Audinor Duo er et andet kommunikationssystem, der udmærker sig ved at være meget brugervenligt.

Ønsker man et lidt mere avanceret kommunikationssystem, findes alternativerne Roger Pen eller Roger Select. Disse kommunikationssystemer har mikrofonindstillinger, som på forskellig vis tilpasser sig samtalesituationen og antallet af samtalepartnere.

En række afhøreapparatsproducenterne tilbyder desuden små mikrofoner velegnet til en-til-en samtaler. Disse mikrofoner sender lyden til høreapparaterne - enten direkte eller via en streamer.

Når det kniber med at følge med i samtalen, er der altså rigtig meget hjælp at hente i form af høreteknik, som kan anvendes sammen med høreapparaterne. Men husk også at have en god dialog med familie og venner om, hvor meget det betyder for dig, at fx belysning og baggrundsstøj tilpasses, så også selve kommunikationssituationen forbedres.

Faktaboks:

Tonax er uafhængig forhandler af høreteknik

Tonax er fast leverandør til Undervisningsministeriet samt jobcentre og kommuner i hele landet

Tonax tilbyder rådgivning og vejledning om høretekniske produkter. Ring eller skriv til Tonax på tlf. 86898029/ SMS: 26825418 / info@tonax.dk

Du kan få mere information om produkterne i artiklen samt priser på www.tonax.dk

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder