Håndkøbshøreapparater

Af Carsten Daugaard

Der er i øjeblikket megen snak om høreforstærkere, der sælges uden om de traditionelle distributionsled og dermed også uden om den audiologiske service. Det drejer sig blandt andet om udmåling af høretabet og tilpasning af høreapparatet til den enkelte og dennes behov. Ord og begreber som ”over the counter” ”PSAP” og ”hearables” er dukket op sammen med flere apps, som kan få telefonen med tilhørende (trådløse) hovedtelefoner til at opføre sig lidt som høreapparater.

Der er dem, som snakker om ”disruption” af høreapparatet. Et fint fremmedord, som bruges til at beskrive situationen for produkter, som pludselig gøres overflødige af nye vaner og tekniske løsninger. Samtidig er der også de, som maner til besindighed, og ikke tror, at de nye høreforstærker-løsninger kommer til at påvirke høreapparatet og den måde, vi erhverver os det på.

Med mange års erfaring i branchen som ballast, kan jeg kun sige, at tankerne om at give brugeren mulighed for selv at justere sit høreapparat ikke er ny, om end de tekniske muligheder i dag nok er bedre end for 20 år siden. Håndkøbshøreapparater, som vi passende kan kalde denne produktkategori, der er lavet til at blive solgt over disken på apoteket eller i supermarkedet, er til gengæld ikke noget vi har set meget af i Danmark.

For at kunne vurdere konsekvenserne af at kunne tilpasse sine høreapparater selv, er det nødvendigt med et hurtigt overblik over hele processen med at erhverve sig et høreapparat. Den starter med erkendelsen af, at man har problemer med at høre. Når genen for en selv eller de nærmeste bliver tilstrækkeligt høj, kan processen med at finde et passende høreapparat og tilpasse det ens hørebehov begynde. Desværre er afhjælpningen af et høretab mere kompliceret end at få udmålt hørelsen og vælge det rette produkt på hylden. Tilpasning af lyd og apparat i aktuelle lytte-situationer, kan være et kompliceret forløb, som ofte foregår parallelt med erkendelsen af de ændringer i ens livssituation, som et høretab medfører. Hele processen omfatter både udfordringer med at beherske teknikken, såvel som accepten af situationen, og håndtering af de følger som den måtte have.  De fleste vil nok mene, at denne proces bedst foregår med professionel støtte, men jeg skal ikke afvise, at en mere introvert proces også kan give gode resultater afhængig af den enkeltes behov og personlighed.

Håndkøbshøreapparater har måske en lidt negativ klang, som leder tankerne hen på grimme, billige briller, der ikke passer helt i styrken, og håndkøbsmedicin med reduceret indhold af aktive stoffer i forhold til receptmedicin. Det kan ikke afvises, at håndkøbshøreapparater med begrænsede og måske endda tvivlsomme egenskaber vil kunne købes, og umiddelbart kan det måske for forbrugeren være svært at finde ud af, om et produkt kan levere den kvalitet, man forventer. Man kan, som med så mange andre produkter, selvfølgelig forsøge at forholde sig kritisk til kvaliteten af det, man køber, og det er da også muligt at definere kvalitetskrav til håndkøbshøreapparater. Jeg har i et tidligere indlæg i HørNu Magasinet gjort mig tanker om kvalitetssikring, så det skal jeg ikke bruge yderligere plads på her, men blot konstatere, at der uden kvalitetskrav, vil være en reel risiko for, at der vil blive solgt produkter, som ikke har effekt og måske endda kan gøre skade fremfor gavn for brugeren.

Vælger vi at antage, at motivet for at distribuere høreforstærkere gennem andre kanaler end den traditionelle, ikke nødvendigvis er at sælge billige apparater af jævn kvalitet, men reelt at tilbyde nye typer produkter gennem nye salgskanaler, så åbner der sig spændende muligheder både med hensyn til produktkategorier og tilpasningsmuligheder. Som udgangspunkt må det antages at håndkøbshøreapparater er et produkt, der købes uden ledsagende services som f.eks. tilpasning. Det betyder, at det skal være muligt for brugeren selv at tilpasse produktet til sit høretab og øvrige behov. Det stiller krav til designet af funktionerne i apparatet om at evaluere høretabet, og om den efterfølgende justering både bliver tilstrækkelig nøjagtig og intuitiv for brugeren. Det kan på den anden side ikke udelukkes, at arbejdet med tilpasning af apparatet kan give brugeren et ejerskab over processen med at få lyden optimeret og komme i gang med at bruge høreapparater, som kan være gavnlig. Det vil desuden i højere grad være muligt at foretage justeringen direkte i de lydmiljøer, hvor der er behov for den fremfor at skulle vente på en tid på klinikken.

Man kan nemt forestille sig, at paletten af produkter til forstærkning af høretabet vil blive udvidet med håndkøbshøreapparater, idet høreapparatfunktionen kan indlejres i f.eks. en trådløs hovedtelefon, som man måske alligevel vil anvende fx som en del af jobbet. Eller man kan forestille sig, at prisen for den enkelte høreforstærker kommer ned i et leje, hvor man vil vælge forskellige apparater i forskellige situationer, ligesom nogen i dag skifter briller i forskellige anledninger.

Imod udbredelsen af håndkøbshøreapparater taler først og fremmest behovet for dialog gennem tilpasningsprocessen, både for at forstå hvordan høreapparatet fungerer og bedst tilpasses, og som støtte til processen med at erkende høretabet og motivation til brugen af høreapparatet. Samarbejde med professionelle i denne proces, skulle også gerne sikre, at alle tekniske muligheder og tilbud på området bliver præsenteret.

Det kan være svært at forestille sig, at de etablerede producenters mangeårige erfaring med at fremstille små, pålidelige høreapparater med lavt strømforbrug, ikke fortsat giver dem nogle fordele i forhold til nyere producenter på det marked.  Måske derfor har vi endnu til gode at se det produkt, der for alvor ”disrupter” høreapparaterne, men i mellemtiden kan vi jo glæde os over, at håndkøbshøreapparaterne utvivlsomt er med til at udfordre måden vi bruger og tilpasser de traditionelle høreapparater på.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder