Der er noget i luften – Strøm og elektriske felter.

Af Carsten Daugaard

”Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad. Som forår skønt skoven har mistet hvert blad.” Sådan lyder starten på en fin gammel dansk sang med en tekst, som næppe kan støde nogen. Men selvom sommeren er over os, er det, som jeg vil bruge spalteplads på denne gang, ikke at sammenligne med forår og sommer, for det er på ingen måde afhængig af årstider, vejr og vind. Det er derimod elektriske felter, der er afhængig af ledninger, elektronik og jern i bygningskonstruktionen.

Vores berømte landsmand HC Ørsted fandt ud af, at når der går strøm i en ledning, så skabes samtidigt et felt, som kan påvirke en anden ledning ved siden af. Ørsted udnyttede sin viden til at arbejde med elektromagnetisme, mens andre har udnyttet viden om de elektriske felter til at transmittere informationer igennem luften.

Størst udbredelse har vel radiobølgerne opnået. AM og FM modulerede signaler fra radiostationer i Europa, som er transmitteret rundt i æteren. Senere er der indført en digital indpakning af signalerne, så det der sendes igennem luften, er binært kodede informationer, der repræsenterer signalet fra afsenderen. Disse systemer er efterhånden velkendte som trådløst netværk og Bluetooth til PC, tablet og telefon.

I høreverdenen kender vi de analoge signaler fra teleslyngen og de digitalt kodede fra de nyeste FM løsninger og streamingen fra fx telefonen til høreapparatet. Trådløs transmission er en smart løsning for høreapparatbrugeren, hvad enten det er telefonens signal, musik eller lyden fra en mikrofon på taleren, der flyttes op i øret på høreapparatbrugeren. Når dette signal prioriteres højere end signalet opfanget af høreapparatets mikrofoner, forbedres signal/støjforholdet ved, at støjen i rummet ikke opfanges.

Det elektriske felt bliver som udgangspunkt ikke begrænset af vægge eller andre fysiske forhindringer, og hvis det er analogt, kan alle modtage det. Er det digitalt kodet kan kun de apparater, som har dekodningsnøglen modtage et brugbart signal. Rækkevidden af de almindeligt anvendte elektromagnetiske signaler i høreverdenen er dog begrænset. Begrænsede energimængder i batteriet, høje frekvenser med korte bølgelængder og integrerede antenner, sætter begrænsninger for rækkevidden. Mange kender til udfordringerne med at få et hus dækket ordentligt af et trådløst netværk. Erfaringen siger, at især metal i bygningsdele kan være med til at forstyrre de digitale signaler. Samme udfordringer kan opstå med trådløse systemer til høreapparater, om end de ikke så ofte behøver at dække helt så store områder. Det er ikke alle elektriske felter, der er ønskelige. Meget udstyr der benytter strøm, støjer med elektriske felter i rummet. Det gælder f.eks. transformere, computere, induktionskomfurer og mange maskiner i industrien. Ligesom vinden i sig selv er usynlig, som det beskrives i den gamle børnesang ”Blæsten kan man ikke få at se”, så opfattes disse felter ikke af mennesker, men bølgerne kan opfanges af andre apparater, hvor felterne introducerer støj. De fleste har på et eller andet tidspunkt hørt den karakteristiske ”drrt drrt drrt” lyd af en GSM telefon, der kommunikerer med antennen enten gennem et høreapparat, en bilradio eller et tredje apparat. Som tidligere nævnt udsender mange elektriske apparater støjfelter, som kan forstyrre den uheldige høreapparatbruger. Mobiltelefonen holdt op til øret, kan stadig give noget uønsket støj, selvom høreapparatet er blevet væsentligt mindre modtageligt for disse felter gennem årene. Her giver den trådløse forbindelse mellem telefonen og høreapparatet en fordel, da det er et elektrisk felt med brugbar information fremfor et støjfelt, der når høreapparatet.

Lysinstallationer og induktionskomfurer er måske lidt uventede støj-syndere, ligesom det stigende antal robotplæneklippere også kan volde problemer. Det kan forekomme lidt ironisk, at den stille robotplæneklipper, der er i gang med at spare parcelhuskvartererne for en del akustisk støj, i stedet generer med elektrisk støj. Det er faktisk ikke plæneklipperen selv, der støjer. Den ledning, der afgrænser græsplænen, udsender et signal, som holder plæneklipperen på plænen, har tendens til at gå ind i høreapparatet hos beboeren på matriklen ved siden af.

Jeg tror den største udfordring ved elektrisk støj er, at den ikke kan opfattes direkte af mennesker. Det kræver derfor ofte en ekstra indsats af de støjplagede mennesker at overbevise andre om, at det er et reelt problem og at der bør gøres noget for at fjerne støjen. En del af problemet er, at elektrisk støj bedst dæmpes ved kilden, og man kommer derfor ikke langt med afkobling og afskærmning hos sig selv, men er nød til at tage fat ved kildens rod så at sige.

Så hvis du eller andre høreapparatbrugere oplever ”mystisk” støj i ørene, som du ikke umiddelbart kan finde kilden til, så husk på den gamle danske sang; ”Der er noget i luften, vi ved hvad det er”. Det er ikke forår, og det er heller ikke magi i luften, men elektromagnetiske svingninger, der oftest kun opfanges af mennesker med elektronik på ørene.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder