Dansk kvalitet

Af Carsten Daugaard

Politikkerne snakker i øjeblikket om flere penge til høreapparatområdet på Finansloven. Hvis man skal tro på de rygter, jeg hører, skal pengene ikke alene gå til flere høreapparatbehandlinger, men også bruges til at sikre kvaliteten på området. Min blog i denne udgave af magasinet HørNu handler derfor om, hvad vi kan forvente os til et kvalitetsløft af høreapparatudleveringen i Danmark?

Første skridt skal være at se på, hvad kvalitet egentlig betyder. Det er et ord, der bruges i mange sammenhænge efterhånden. Kvalitetstid med sine børn. Manglende kvalitet i afleveringerne på håndboldholdet. Kvalitet i rengøring, i design, på services, og altså også kvalitet i høreapparatudleveringen.

Slår man op i Den danske ordbog er den følgende forklaring på kvalitet: ”Graden af gode egenskaber som noget besidder”. Når landets politikere ønsker at afsætte penge til øget kvalitet på høreapparatområdet, skal det altså sikre, at høreapparaterne i danskernes ører besidder en høj grad af gode egenskaber, eller måske i en mindre produktorienteret formulering: at hele forløbet omkring udleveringen af høreapparater rummer en høj grad af gode oplevelser.

I min verden handler gode egenskaber i høreapparatet om holdbarhed, funktionalitet og design, men også det mere udefinerbare begreb: Lydkvalitet. Flere og flere brugere anvender høreapparatet sammen med deres telefoner og eventuelt høretekniske hjælpemidler, så et godt sammenspil med disse produkter er også for mange en kvalitet ved høreapparatet. Mål for høreapparatets kvalitet kan derfor være så simpelt som antallet af funktioner og parametre, der kan ændres i apparatet. Måske kombineret med tests af apparatets ydelse før og efter det er udsat for fx, støv, vand og tab på gulvet.

De subjektive kvaliteter: Apparatets design, brugervenlighed og lydkvalitet er vanskeligere at lave mål for, selvom der er masser af mennesker verden rundt, der beskæftiger sig med systematisering af subjektive indtryk. Lyd indtryk f.eks. kan beskrives gennem en række attributter ved lyden (Bas-diskant, mængden af baggrundsstøj, rumlighed), og derefter kan man undersøge brugerens præferencer for lyd med en bestemt blanding af disse attributter.

Da nu kvaliteten af høreapparatet er en vigtig parameter, kan man undre sig over, at umiddelbart målbare oplysninger som ovenfor beskrevet er noget sværere tilgængelige for høreapparater end det er for fx mobiltelefoner. Hvis jeg vil købe en mobiltelefon, er det forholdsvist let for mig at få adgang til en masse fakta om den, såsom skærmens størrelse, strømforbrug, hukommelsens størrelse osv.  Jeg må indrømme, at det nok er de færreste, der reelt bruger disse oplysninger til at vælge deres nye mobiltelefon, men om ikke andet så er muligheden for at lave objektive valg til stede. For høreapparater er det nærmest umuligt at finde og sammenligne tilsvarende data, og dermed noget sværere at påvirke valget af sit høreapparat ud fra viden om apparatets funktioner. Umiddelbart virker det ikke som om høreapparatproducenterne står tilbage for mobiltelefonproducenterne med at reklamere for deres produkter, så kan de skjulte objektive data forklares på anden vis?

En god del af forklaringen skal utvivlsomt findes i det faktum, at høreapparatet udleveres som et led i en behandling, et forløb mellem høreapparatbrugeren og en hørespecialist, hvis opgave det er at give den bedst mulige hørelse tilbage, primært ved at vælge det rette høreapparat og indstille det korrekt. I den proces er det vigtigt at vælge et kvalitetshøreapparat, som kan sørge for den bedst mulige behandling af lyden, men der er også mange andre elementer i dette forløb. Hørespecialisten må forstå brugeren og dennes behov både i forhold til valget af apparat type, tilbehør og lyden i apparatet, men også møde brugeren i den proces det er at erkende tabet af kroppens funktionalitet, og de konsekvenser det giver. Selv den bedste lyd i høreapparatet kan ikke med den nuværende teknologi afhjælpe de samlede konsekvenser af tab af hørelse. Brugeren må have tillid til, at hørespecialisten gør sit bedste i det forløb, både som støtte i processen med erkendelse og tilvænning i brug af teknikken og med at vælge og justere apparaterne rigtigt, samt sikre sig, at apparaterne leverer den forventede kvalitet.

Forløbet omkring en høreapparattilpasning er altså mere end selve apparatets kvalitet. Den anden ydelse, som hørespecialisten står for, er betydelig sværere at måle, fordi det er svært at afgøre, hvornår denne tilpasning er optimal. Det betyder ikke, at der ikke kan etableres procedurer, der kan detaljere og ensrette forløbet betydeligt mere end det er i dag. Der findes masser af beskrivelser af procedurer og værktøjer som kan hjælpe med at håndtere den pædagogiske indsats i forbindelse med en høreapparattilpasning.

Inden for det seneste årti er der i flere lande set tiltag til at opbygge systemer, som forsøger at bygge bro mellem høreapparatet, tilpasningsforløbet og brugernes erfaring, sådan at hørespecialistens arbejde kan understøttes med erfaringer baseret på tidligere brugere.

I mine øjne handler kvalitet i høreapparatbehandlingen derfor både om at kunne dokumentere mængden af gode egenskaber i apparatet, men også om et struktureret og dokumenterbart godt forløb gennem tilpasningen, forståelse for menneskers diversitet og den erkendelsesproces en hørenedsættelse også er.

Tiden vil vise hvordan det er politikkernes hensigt, at midlerne skal anvendes.  Glædeligt er det dog under alle omstændigheder, at området modtager politisk opmærksomhed og dermed en erkendelse af vigtigheden af en god hørelse for den enkelte og for samfundet.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder