Science fiction

Muligheden for at kombinere kold teknologi med menneskets fysiologi har fascineret mange mennesker gennem tiden. Indenfor sundhedsvidenskab er mulig- heden for at kunne kombinere ikke organiske materialer med menneskekroppen en forudsætning for at kunne reparere på denne. Og dermed kan man erstatte dele eller funktioner i kroppen med eksterne komponenter, som med tiden bliver en del af værten. Det forventes at dette fysisk såvel som mentalt er en naturlig del af virkeligheden i dette århundrede. Tanken om at erstatte tabte kropsfunktioner med nye eksterne dele ligger vel lige for, og ligeledes gør vel tanken om, at kroppen og disse dele bliver bedre end kroppen alene.

Cyborgs

Etisk råd har skrevet en artikel om Cyborgs, et begreb undfanget i de tidlige 60'eres rumkapløb, som beskriver teknologiske tilføjelser til mennesket. Tidligere var formålet at kunne klare sig i rummet, men begrebet er senere blevet brugt mere generelt om sammenkoblingen af menneske og maskine. Mens sundhedsvidenskaben perfektionerer implantater og medicin, der reparerer på forsvundne kropsdele og –funktioner har litteratur, tegneserier og film i årtier leget med tanken om, at kombinationen mellem mennesker og teknologi gav kroppen evner ud over det sædvanlige. Selvom begrebet Cyborg her ofte dækker over kraftige fysiske forbedringer, så er tankerne om maskinen som en del af mennesket, der både er et fremmedlegeme, men også̊ hjælper, meget nærliggende, når man tænker på mindre dramatiske maskiner som CI og høreapparater.

Cochlear Implants

Tankerne om at tolerere og mestre maskiner, som bringer en øget kropslig funktionalitet, men også begrænsninger og ny kropslig bevidsthed, er nok store, men også essentielle i hverdagen med et høreapparat og et CI. Implantatet i cochlear kommer tættest på den rene science fiktion, fordi elektroden indgår i en så tæt symbiose med kroppen, at det er en sammenvoksning af teknologi og menneske. Gennem min undervisning har jeg haft fornøjelsen af at møde et par CI implanterede studerende. Jeg håber de har tilgivet mig, at jeg har mødt dem med en nærmest barnlig nysgerrighed på deres liv med implantatet. Nysgerrigheden er selvfølgelig udsprunget af en enorm fascination og beundring over den proces, de er resultatet af, men også en nysgerrighed på deres identitet som menne- sker med CI. De er naturligvis begge selvstændige individer med hver deres skønne personlighed uafhængig af deres hørelse, men ligesom alle andre en sum af deres sind, krop og den proces det har været at lære at bruge alle sanser.

Afhængig af høreapparater

Selvom de fysiske omstændigheder omkring implantater i cochlea er mere invasive og dermed tvinger dem, som får implantatet, til at forholde sig til deres nye fysiologi, så gør de samme overvejelser sig også gældende for almindelige høreapparatbrugere. Godt nok er høreapparatet ikke fysisk påsat kroppen, men en form for symbiose mellem mennesket og maskinen er også her en fordel. Man bliver som høreapparatbruger afhængig af, at teknologien ikke svigter, og man må anvende teknologien bedst muligt for at høre mest muligt. Derfor må man gå efter at opnå så megen fortrolighed med sine apparater, at man gennem vedligehold og betjening sikrer sig bedst mulig opbakning i kritiske lytte situationer.

Vi er maskinen

Susanne Bisgaard har i sin doktordisputats "coping with emergent hearing loss" netop udtrykt denne afhængighed af teknologien gennem de høreapparatbrugere, hun har talt med. Mest rammende for mig i udsagnet "The machine is us". "Vi er maskinen". Konklusionen er, at høreapparater ikke er perfekte proteser, og netop derfor må man forholde sig til deres muligheder og begrænsninger og acceptere dem som en del af en selv. Det kræver opmærksomhed og vedligehold. Og i lighed med resten af kroppen kunne man fristes til at sige: "Use it or loose it". Nøjagtig som fysisk træning af muskler og i hjernetræning. Samme udtryk kunne man også kækt hæfte på de teknologiske muligheder, der findes til at hjælpe hørelsen.

Grib maskinen

Så hvad enten man kan lide cyborgtanken eller er skræmt af den, så er virkeligheden, at tab af hørelse, og teknologi til at afhjælpe dette tab, bliver en del af din identitet, uanset om du vil det eller ej. Og det eneste der er at gøre er – med en lettere omskrivning af det gamle udtryk "carpe diem" – grib dagen. Grib maskinen. Lær at udnytte teknologien på dine betingelser.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder