Samsung vil lave høreapparater

HørNu følger udviklingen inden for industrien tæt, og vi noterer os, at Samsung Electronics fokuserer på at udvikle høreapparater. Det skriver virksomhedsportalen BusinessKorea. Den koreanske gigant Samsung, som vi kender fra blandt andet TV og mobiltelefoner, men som også har aktiviteter inden for så forskellige områder som konstruktion byggeri af skyskrabere og industrianlæg, forsikringer og forlystelsesparker, planlægger at gå ind på høreapparatmarkedet. Virksomheden er interesseret i at udvikle dette område som en ny vækst-driver. Det anslås, at det globale høreapparatmarked har en værdi i omegnen af 8,5 milliarder dollar, og forventes at vokse med mere end 8 % om året. Ifølge kilder fra Samsung er dette projekt med til at styrke Samsungs strategi om at styrke Samsungs position i sundhedssektoren. Denne strategi menes at være en del af en plan om at bruge høreapparatbranchen som et springbræt til at flytte Samsung ind i den mobile sundhedspleje og videreudvikle bærbare enheder (wearables). Ifølge BusinessKorea, ønsker Samsung Electronics at udvikle et høreapparat, der er praktisk og som har et forbedret system i forhold til de eksisterende høreapparater, hvor man kan forbinde en modtager trådløst ved at montere en sender i deres smartphones, og dermed integrere de to produkter. Det er ikke første gang én af de store globale spillere forsøger sig på høreapparatmarkedet. I 2012 sendte Panasonic et høreapparat, som kunne forbindes til andre enheder via bluetooth, men med pris på 25000 – 30000 kroner, og et system, hvor en bluetooth modtager skulle bæres i bæltet, indså Panasonic, at høreapparatmarkedet kan være svær at agere i. Det skal blive spændende at følge Samsung bestræbelser på at blive den nye agile spiller på markedet.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder