Nedsat hørelse som forsvarsmekanisme

HAR DU VÆRET til én af sommerens mange musikfestivaler? Så har du måske oplevet at have en kortvarig nedsat hørelse.

Det er kroppens måde at beskytte sig selv og bearbejde støjen på. En ny undersøgelse afslører, at en forsvarsmekanisme i cochlea (høresneglen) sørger for at passe på hørelsen, når man udsættes for høj støj. Gary Housley, professor og ledende forsker fra University of California, har fundet nogle celler i cochlea, som udløser et hormon kaldet ATP, når lydniveauet i et rum stiger. Udløsningen af ATP medfører en midlertidig reduktion i høresensitiviteten. “Det kan forklare, hvorfor vi mister lidt af vores hørelse i nogle timer eller dage efter vi har været til rockkoncert eller hørt for høj musik i høretelefoner,” siger Housley. “Vores forskning viser, at øret kan tilpasse sig til at klare høje støjniveauer og samtidigt fungere. Men der er en hage ved mekanismen. Da vores hørelse tilpasser sig i et rum med højt lydniveau, tror øret, at volumen er lavere end den faktisk er, og dermed kan vi let komme til at overskride vores ørers kapacitet,” tilføjer Housley. Forskerne advarer dog om, at denne forsvarsmekanisme ikke beskytter dig mod langvarig udsættelse af støj. “Det er ligesom skader fra solen. Det er ikke den første times solforbrænding, men den kroniske, som kan give problemer flere år efter." Forskerne håber, at deres forskningsresultater kan hjælpe med at finde bedre måder, hvorpå vi kan beskytte vores hørelse mod støj. Er du i tvivl om du har nedsat hørelse, så kontakt HørNu og bed os om at booke en gratis høreprøve.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder