Kan dine høreapparater erstattes af en smartphone?

En ny schweizisk virksomhed forsøger at gøre dette til en realitet gennem en app, som de kalder Fennex. App’en, der for nylig blev udgivet til iPhone, fungerer sammen med Apples AirPods tråd- løse øretelefoner. Fennex-appen, der for øjeblikket er gratis, er stadig i dens tidligste stadie. Direktør for Fennex, Alex Mari, fortæller til MIT Technology Review, at den nuværende version fungerer som et billigt høreapparat. ”Det tester din hørelse i hvert øre og bruger disse resultater til at justere lyden i forhold til en hørenedsættelse – lidt ligesom et høreapparat. Hvis du har problemer med at høre i en klasse, kan du f.eks. placere din telefon i nærheden af læreren, mens du sidder et par rækker tilbage og lytter gennem dine AirPods.” Men der er opgraderinger på vej, siger Alex Mari: ”Det er planen, at app’en skal have funktioner, som vil reducere uønsket støj og feedback (red: hvilket medfører, at AirPods hyler). Og ud over at hjælpe folk, der bare vil høre bedre i nogle situationer, kan softwaren fungere sammen med Apples hardware og give et reelt alternativ til almindelige høreap- parater. Vi ønsker at komme så tæt som muligt på høreapparatteknologien." Fennex følger tendensen om at bruge smartphones og øretelefoner til at optimere hørelsen. Både for personer med høretab og for dem, der blot ønsker at justere lyden. Der findes allerede lignende apps, der arbejder med øretelefoner og smartphones, som f. eks. Petralex, samt specialiserede øretelefoner, der arbejder med deres egne smartphone apps, som f.eks. Doppler Labs ”Here One” – hvilket vi tidligere har beskrevet her i magasinet.

Billig høreløsning

I modsætning til høreapparater, som ofte kan koste adskillige tusind kroner for et sæt, koster denne løsning ca 1500 kroner ud over prisen på en smartphone. Fennex hævder at have udviklet den eneste app, der er designet specifikt til AirPods. Og da Apple leverer trådløse øretelefoner med den seneste version af iPhone, er det muligt, at AirPods i de kommende år bliver meget almindelige.

Kvalitet og pris hænger sammen

Larry Humes er en fremtrædende professor indenfor taleforståelse og hørelse ved University of Bloomington. Han er optimistisk over, at Fennex kan erstatte det traditionelle høreapparat til personer med mildt høretab. Men han ser også nogle udfordringer. Fennex fungerer ved at bruge AirPods mikrofoner til at opfange lyden omkring dig, hvorefter de sender lyden til iPhone’en. App’en behandler denne, og sender efterfølgende lyden retur til øretelefonen. Det medfører en forsinkelse på 130 millisekunder, hvilket ikke lyder af meget, men er ret tydeligt, hvis du forsøger at deltage i en samtale. En anden ulempe er, at Fennex fokuserer på at lave software til Apple.

HørNu ønsker helt grundlæggende, at du hører så godt som muligt

Det gør vi, fordi vi fra forskning ved, at en god hørelse er fundamentet for et godt helbred. Vi har ikke nogen skjulte hensigter eller forsøger at sælge dig noget, men anbefaler blot - i lighed med førende eksperter – at du tjekker hørelsen 1 gang om året. Book en gratis og uvildig høretest.

Dermed kan Fennex ikke kontrollere, hvad Apple gør med sin hardware. HørNu er generelt tilfredse med udviklingen. ”Det er virkelig en spændende tid for os, der arbejder med hørelse i dag,” fortæller sekretariatschef, Mikkel Schramm. ”Vi er meget tilfredse med at større virksomheder som fx Apple har fokus på at hjælpe personer med nedsat hørelse til at høre optimalt. Fennex app’en ser spændende ud, og tendensen om at optimering af hørelse i højere grad betragtes som et gadget er fremragende, da det kan være medvirkende til en reduktion af den stigma, der er i forbindelse med høreapparater. Jeg kan dog være bekymret for, om personer med hørenedsættelse bliver reelt afhjulpet af en app. Der er jo en grund til, at de eksisterende høreapparatproducenter bruger millioner af kroner hvert år til udvikling af deres høreapparater. Men Fennex, Here One og lignende kan måske være en fin indgang til at optimere hørelsen. Når app’en ikke længere fungerer optimalt anska er man sig et rigtigt høreapparat. Lidt ligesom læsebriller og rigtige briller,” smiler Mikkel Schramm. Fennex lægger ikke skjul på, at timingen er væsentlig. Alex Mari mener, at den nye amerikanske lovgivning, som giver amerikanere lov til at købe høreapparater OTC (over the counter) – dvs fx købe et høreapparat på apoteket – også kan hjælpe, da han forventer, at det vil føre til en række høreapparater, som folk kan få uden at besøge en læge først.

Fennex ansvarsfraskrivelse

Det virker i øvrigt som om Fennex godt er klar over, at de skal være påpasselige med at markedsføre app’en som en høreapparatløsning. I deres ansvarsfraskrivelse skriver de netop, at app’en ikke kan erstatte en konsultation med en hørespecialist eller et høreapparat. Vil du have individuel rådgivning om din hørelse – så husk – at du altid kan kontakte HørNu.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder