Hvordan fortæller man sine forældre, at de har brug for høreapparater?

Uanset hvor gammel du er, så er det skønt at have sine forældre, som en del af sit liv. Ind i mellem kan det dog komme til nogle ubehagelige samtaler om upopulære emner, som når det er tid til at stoppe med at køre bil eller fortælle, at man synes det er på tide at få hjælp til et høretab, fordi kommunikationen foregår lidt trægt.

Ingen ønsker at smide i håndklædet i ringen og indrømme, at de ikke længere kan gøre ting, som de tidligere helt naturligt har gjort. Ikke kun det, men de fleste forældre og deres børn er bekymret for den dag, hvor deres roller kan vendes - når det voksne barn står over for at blive plejepersonale for deres aldrende forældre. Meget af den uro er – hos den ældre voksne – forankret i en frygt for at miste sin uafhængighed. At have et ubehandlet eller ignoreret høretab kan ikke virke som det mest presserende problem for dine aldrende forældre, men det kan have stor indflydelse på deres sundhed og sikkerhed. Kører de en bil uden at høre sirener eller andre biler, der kører, kan forårsage ulykker. Det har endvidere vist sig, at når du har et ubehandlet høretab, øges risikoen for andre helbredsmæssige forhold. Undersøgelser har vist, at når høretab ignoreres, kan det fremskynde kognitivt fald. Ikke at kunne høre betyder, at dine forældre vil have en sværere ved at kommunikere med andre, hvilket fører til social isolation, følelse af hjælpeløshed og dårligt humør. De kan stoppe med at gøre mange af de ting de engang nød at lave. Selv dine egne interaktioner med dine forældre kan blive anstrengt på grund af deres høretab, og det er ingen måde at tilbringe din dyrebare tid sammen med dem.

Gode råd til at tale om høretab

Hvis du er klar til at kaste dig ud i dette vanskelige emne og fortælle dine forældre, er det tid til at få høreapparater, så er der er rigtige og forkerte måder at gøre dette på. Her er nogle tips til en god samtale. 1 Forbered dig – tag tid til at undersøge det grundlæggende i høretab og høreapparater. Hvis dine forældre har begrænset viden om hørenedsættelse og om hvordan man anskaffer sig høreapparater, så vil de sætte pris på, at du er få skridt foran dem. Hvis de allerede ved meget om høretab, er det væsentligt, at du også kender til det grundlæggende. Mangler du et sted at finde information, så tjek vores hjemmeside. HørNu har et omfattende nyhedsbibliotek om hørelse, høreomsorg, teknologi og industrien. 2 Timing er vigtig – Undgå at tale om høreapparater med dine forældre på tidspunkter, hvor de måske føler sig stressede over andre ting eller er frustreret over deres høretab. Vent indtil du har lidt fredelig alene-tid med dem. Sluk fjernsynet og din telefon, så du ikke bliver afbrudt. 3 Vær empatisk og kærlig – Prøv at sætte dig selv i deres sko. Om nogle år er du måske dig, der står i den modsatte situation, og skal have denne vanskelige samtale med dine børn. Husk, at formålet med samtalen er at hjælpe dem med deres høretab, fordi du vil det bedste for dem. Glem ikke dine gode hensigter, hvis samtalen ikke går, som du håbede på. 4 Fokus på virkningerne – I stedet for at tale uophørligt om selve høretabet, som kan få din mor eller far til at blive defensiv, så sæt fokus på, hvordan høretabet påvirker jeres liv. Du kan måske fortælle dem, at du er ked af at se, at de ikke nyder at spille bridge længere eller gå i teatret, som de engang gjorde. Du kan nævne, at de oftere virker trætte og frustrerede, fordi det kræver meget mere energi at høre med en ubehandlet hørenedsættelse end ved normal hørelse. Du kan måske fortælle dem, hvor meget deres barnebarn savner at kunne tale med dem i telefonen. Spørg dem om der er andre udfordringer, som høretabet forårsager. 5 Tilbyd din hjælp – I det omfang de ønsker hjælp, er det vigtigt, at du italesætter det. Begyndelsen på en ny rejse med høreapparater kan være skræmmende med så mange produktvalg, forvirrende høreapparatannoncer og teknologi, der kan være svært at forstå. Hjælp dine forældre med at finde en klinik tæt på hjemmet, og tilbyd at være til stede, når de har en aftale med klinikken. Det er nyttigt at have et ekstra sæt ører med, da der vil være meget information at fordøje, og du kan hjælpe dine forældre med at sortere det. 6 Hjælp med rådgivning – Hvis det lykkes, og din mor eller far ender med nye høreapparater, er det vidunderligt. Men nye høreapparater er kun begyndelsen på en optimal hørelse. Som høreapparatbruger skal man vænne sig til nye lyde og det er ikke altid lige let at håndtere høreapparater. Du kan være en værdifuld ressource for dine forældre ved at hjælpe med vedligeholdelsen af høreapparaterne, tale med dem om alle de nye lyde, de hører, og være tålmodige med denne proces. 7 Du kan også være deres vejleder overfor resten af familien, så alle forstår, hvordan man bedst kan kommunikere med dine forældre. Når vi bliver ældre, bliver vi nogle gange mindre sikre på vores behov og mindre villige til at brokke os. Hvis høreapparaterne ikke virker ordentligt, eller hvis dine forældre ikke er tilfredse, bør du være en forbindelse mellem dem og deres hørespecialist. Deres bekymringer må ikke blive ignoreret, og høreapparater må endelig ikke ende i skuffen.

Næste skridt

Høreapparater er fyldt med fantastisk teknologi, der forbedrer mere end 300.000 danskeres hverdag. Men høreoplevelsen afhænger meget af brugerens forhold til sin hørespecialist. Når du har drøftet deres behov for at få hjælp, skal du finde en betroet hørespecialist i nærheden af deres bopæl. Har du behov for uvildig rådgivning kan vi henvise til en hørespecialist, som opfylder vores etiske moralkodeks.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder