Hørenedsættelser koster samfundet dyrt

De seneste par uger har været gode for os, der arbejder med at optimere udviklingen inden for den danske høreforsorg, hvor især konsekvenserne af ubehandlet hørenedsættelse er kommet offentligheden for øre. I slutningen af september præsenterede den såkaldte ”Effector-gruppe” arbejdsgruppens fælles vision til fremtidens hørerehabilitering, og i begyndelsen af oktober fulgte DR’s magasin ”Penge” op med programmet ”Høretab koster milliarder”. Programmet trak i høj grad på det samme persongalleri, der var medvirkende i ”Effectorgruppen”, så tanken om at konsulentbureauet Effector Communications har haft en rolle at spille for at føre Danmarks Radios hen på interessen for ubehandlet hørenedsættelse og samfundsøkonomiske konsekvenser deraf er nærliggende – i hvert tilfælde, når man kender branchens mange interessenter. Magasinet Penge blev indledt med at orientere om den støj vi omgives af, som på sigt kan give os hørenedsættelse. Vi mødte erhvervsaktive personer, der fik målt deres hørelse. Efterfølgende kunne de fleste lykkeligvist erfare, at de klarede ”frisag”. Programmets vinkel gik på følger af en ubehandlet hørenedsættelse. Fokus lå blandt andet på en øget risiko for arbejdsløshed, depression, dårligere helbred, og højere dødelighed. Overlæge på Odense Universitetshospital, Rikke Schnack Petersen, supplerede med at berette om følgevirkninger såsom en øget risiko for demens og social isolation. GN ReSound fik eksponeret deres høreapparater, og ingeniøren Nicolai Bisgaard (som i parentes bemærket sidder med i Effector-gruppen )fortalte seerne med hjerte og hjerne om avancerede apparater, og opgav estimerede udsalgspriser på fabrikantens højteknologiske høreapparater. Programmet blev afsluttet med at orientere om den manglende fokus på støj, høj musik, og dertilhørende økonomiske konsekvenser af tabt arbejdsfortjeneste samt nogle råd om forebyggelse af hørenedsættelse. Der var således fornuftigt indhold i programmet, som HørNu støtter og arbejder ihærdigt for at få frem i lyset – dels til vores medlemmer via vores Magasin, men ikke mindst til de danske borgere generelt, fx via de sociale netværk. Programmets fokus byder vi velkommen, men det mangestrengede indhold er samtidig programmets ene akilleshæl, da seeren står tilbage med et noget rodet budskab. Var formålet at gøre opmærksom på støjen, på hørelse, på høreapparater og priserne på disse? Eller var fokus mest på konsekvenserne af ubehandlet hørenedsættelse i et samfundsøkonomisk perspektiv? Blot ét af de emner ville give stof til et helt program. Hos HørNu har vi netop fokus på at fortælle om konsekvenserne af en ubehandlet hørenedsættelse. Vi har for nyligt sendt postkort ud til danskerne med budskabet om den øget risiko for demens og sygdomme ved en ubehandlet hørenedsættelse, og HørNu støtter gerne en opfølgning på programmet, som går disse forhold efter i detaljer. HørNu’s kampagner sætter også fokus på de positive følgevirkninger ved at få ens egen hørelse behandlet, herunder større overskud i sociale fora, bedre selvtillid og højere humør. Netop her finder vi programmets anden akilleshæl. Vi mangler et fokus på det positive i at gøre noget ved hørelsen. Hvorfor altid have fokus på det negative ved nedsat hørelse? Hvordan kan branchen optimere høre- løsninger til gavn for borgerne? Nyere undersøgelser viser, at der er adskillige, mere eller mindre kontante fordele ved at holde ens hørelse optimal. For eksempel er der langt større sandsynlighed for, at du kan beholde dit arbejde; du opnår større intimitet med din partner; og du får bedre kognitive funktioner ved at behandle din hørenedsættelse. Denne vinkel mangler vi i programmet ”Penge”. Men i HørNu mener vi generelt, at de fordele borgerne opnår ved at få hjælp i tide mangler i dialogen med personer med hørenedsættelse. Faktisk står vi lidt undrende over for, at Effector-gruppens oplæg til fremtidens hørerehabilitering ikke blev nævnt i programmet. Den fælles vision, der netop er blevet præsenteret, lægger jo op til nogle fornuftige diskussioner i og om branchen. Det ville have været naturligt at få nævnt nogle af disse forhold for seerne.

Find løsninger i tide

Til gengæld er vi ovenud tilfredse med, at DR tog ud til en erhvervsaktiv målgruppe, så vi får sat fokus på, at det ikke kun er Danmarks ældre, der lever med en hørenedsættelse. Vi ved fra flere undersøgelser, at ca. 20 % af danskerne, der lever med en hørenedsættelse er mellem 18 og 44 år gamle. Disse mennesker er erhvervsaktive, og det skulle de gerne være langt ud i fremtiden. Derfor arbejder vi i HørNu netop for, at alle danskere over 40 år skal have testet deres hørelse én gang om året. Simpelthen som et sundhedstjek. Afslutningsvis er vi som nævnt fint tilfredse med, at vi allesammen får fokus på at optimere vores hørelse. Vi håber, at dette program blot er startskuddet til en øget eksponering af hørelsens univers. Hos HørNu vil vi bidrage, og er fuld gang med en folkeoplysningskampagne, som sætter fokus på de mange gevinster ved en behandlet hørenedsættelse, samt de negative konsekvenserne af en ubehandlet hørenedsættelse, som – kan vi allerede nu konstatere – giver folk anledning til at få tjekket deres hørelse – også selvom de ”kun” er 40 år gamle. Det giver den enkelte større sandsynlighed for en højnet livskvalitet. Nu og på længere sigt!

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder