Forbrugerrådet TÆNK vildleder

Forbrugerrådet TÆNK bragte i marts måned 2017 en artikel, som havde til formål at sætte fokus på høreapparater, og den manglende transparens, der er i dele af branchen.

I denne forbindelse bringer TÆNK dels en arrogant beskrivelse af høreapparatbrugere, og dels anvender TÆNK data fra en dansk undersøgelse, EUROTRAK 2016, som kraftigt indikerer, at private høreklinikker forsøger at snyde høreapparatbrugerne. I samme forbindelse ”glemmer” TÆNK at bringe data fra samme undersøgelse, som viser det modsatte. HørNu finder dette problematisk, at TÆNK, som gerne skal fortsætte med at være et troværdigt medie, ikke forholder sig faktuelt til den data, der er til rådighed, og det mener HørNu – objektivt set – ikke, er tilfældet her. Læs her HørNu’s korrespondance med Redaktionschef for TÆNK, Lars Nøhr Andresen. HørNu er enig i, at det kan være uigennemskueligt at anskaffe sig høreapparater – alene det faktum, at man kan få et høreapparat på 4 forskellige måder, fremmer ikke forståelsen for at anskaffe sig et høreapparat. Vi sætter ligeledes pris på, at Forbrugerrådet er opmærksomt på, at der er private klinikker, der er ejet af leverandører og undlader at gøre opmærksom på dette.

TÆNK bringer vildledende data

Det er til gengæld under al kritik, at Forbrugerrådet vildleder læseren ved at bringe forkert data fra Eurotrak. I artiklen skriver Forbrugerrådet: ”En Eurotrak- undersøgelse fra 2016 viser, at 62 procent af de adspurgte i Danmark, der havde et selverkendt høretab, ikke vidste, at der er en gratis adgang til et høreapparat gennem det offentlige.” HørNu undrer sig over denne påstand, da EuroTrak meget tydeligt viser, at 70 % kender til den gratis behandling gennem det offentlige, og 30 % der ikke kender til det. Vi mener fortsat, at 30 % er en meget stor andel, der ikke kender til den offentlige behandling, men det ændrer ikke på det faktum, at Forbrugerrådets artikel bliver baseret på et fejlagtigt standpunkt. Redaktionschef for TÆNK, Lars Nøhr Andresen, svarer i sin mail: ”Ud af samtlige med selverkendt høretab, men uden høreapparat svarer 27 procent, at de ikke har kendskab til, at høreapparatet vil blive betalt helt eller delvist af det offentlige og anden tredjepart. 35 procent svarer ved ikke. Altså er der i alt 62 procent, som ikke er vidende om muligheden for offentligt tilskud.” Med andre ord vælger TÆNK at bruge data fra Eurotrak 2016, hvor man spørger personer, som ikke har været i dialog med en klinik omkring anskaffelse af et høreapparat i stedet for at bruge den data, hvor personerne har været i kontakt med en klinik. Det siger sig selv, at personer, som ikke har berøring med høreapparater, ikke kender til offentlig tilskudsregler. Det svarer til, at man blev spurgt om de offentlige tilskudsregler indenfor diabetes eller en anden lidelse, som man ikke har berøring med. Det er ærlig talt useriøst, at TÆNK vælger denne data. Da TÆNK’s artikel tager udgangspunkt i dette fejlagtige standpunkt, har HørNu appelleret til TÆNK om at bringe en ny artikel, hvor man oplyser om de faktuelle fejl i artiklen. Dette har TÆNK desværre afvist.

TÆNK’s nedladende beskrivelse af høreapparatbrugere

I artiklen refereres til Høreforeningen, som er dygtige til at bistå personer med hørenedsættelse, der opfatter deres udfordringer som et handicap. Høreforeningen beskriver hørenedsættelse som et handicap, hvorfor foreningen også hører til i Handicappens Hus. Kommunikationschef for Høreforeningen, Irene Scharbau, siger: ”Behandling af høretab er langt mere kompliceret end andre halvoffentlige sundhedsydelser såsom tandlægebehandling. Desuden bliver der ikke taget højde for, at hørehæmmede har et kommunikationshandicap. Det er en sårbar gruppe.” Hun suppleres af socialrådgiver hos Ældre Sagen, som mener, at ”Folk ikke forstår systemet, fordi det ikke er transparent. De ved ikke, hvordan det offentliges støtte til høreapparater fungerer.” Ifølge ovenstående data fra Eurotrak ved 70 % af høreapparatbrugerne som nævnt dette – så helt korrekt er dette jo ikke.

Indikering af snyd hos private klinikker

Udtalelserne følges op af Sine Jensen, der er Forbrugerrådet TÆNK’s seniorrådgiver for sundhedspolitik: ”Hvis du tror, at du er ved at få et stykke medicinsk udstyr, som du ikke selv skal betale for, er det klart, at du ikke har de samme parader oppe, som hvis du ved, at du selv står for betalingen. Folk ved ikke, hvornår de er patient og hvornår de er kunde, og de forstår ikke deres rettigheder [……]. I forvejen svækkede borgere tvinges ud på markedet, som ikke engang professionelle kan gennemskue.” Sagen er bare, at en meget stor del af de personer, som har en hørenedsættelse og får et høreapparat tilhører den erhvervsaktive befolkning, men de fylder ikke meget i mediebilledet. De er selvstændige, søger selv deres information på nettet og har på ingen måde svært ved at gennemskue, om de er gået ind i en privat klinik eller på en offentlig audiologisk afdeling.

Langt flere erhvervsaktive

Ved at sammenholde forekomsten af hørenedsættelse hos den danske befolkning fra Eurotrak med tal fra Danmarks Statistik kan vi lave et estimat på, hvor mange danskere, der reelt har en hørenedsættelse. Samtidig har HørNu lavet en beregning på aldersfordelingen af personer, der har en hørenedsættelse. Heraf kan vi se, at den største gruppe er erhvervsaktive mellem 20-69, ca. 400.000 danskere, mens gruppen over 70 består af ca 260.000 danskere. Billedet som artiklen tegner af ”en sårbar gruppe hørehæmmede med et kommunikationshandicap, som ikke ved, om de er i færd med at købe et høreapparat som almindelig forbruger eller er ved at få en behandling i det offentlige” er ganske enkelt misvisende. Samtidig synes HørNu, at indikationen om, at høreklinikkerne udnytter forbrugeren, fordi de skulle have paraderne nede, er temmelig grov.

TÆNK’s beskrivelse øger stigmaen

Den nedladende beskrivelse af høreapparatbrugere har i øvrigt tendens til at øge stigmaen af høreapparatbrugere, hvilket vi er meget kede af. Vi oplever normalt høreapparatbrugere, der sammenligner høreapparatet med deres briller eller kontaktlinser. De kobler deres høreapparater med bilens telefonsystemer, eller TV’et derhjemme, og streamer musik i toget fra deres telefon trådløst til høreapparaterne. Den virkelige verden hos en meget stor del af høreapparatbrugerne ser helt anderledes ud end den, der beskrives i TÆNK’s artikel.

Højere kvalitet i privat regi

HørNu er slet ikke i tvivl om, at der er forbrugere der føler sig snydt, og kan genkende sig selv i ovennævnte. Vi er heller ikke i tvivl om, at der er private høreklinikker, der driver deres klinik på en etisk og moralsk kritisabel måde, men dette er langt fra alle klinikker. Vi er derfor noget skuffet over, at Tænk beskriver de private klinikker på denne unuancerede måde. Det ville fx have været tjenligt at inddrage fakta fra Eurotrak omkring antallet af skuffeapparater. Her fremgår det, at det er langt højere hos høreapparatbrugere, der har fået deres høreapparat via det offentlige (3 % i det private, 12 % i det offentlige). Man kunne også have nævnt, at forbrugere i langt de fleste tilfælde er mere tilfredse med deres høreapparat i det private end det offentlige (jf. tabellen). Men den del passer selvfølgelig ikke til den vinkel, som TÆNK har valgt. For at nuancere hele billedet, burde man have nævnt førnævnte og samtidig oplyst, at forbrugere er mere tilfredse med høreapparatbehandlingen i offentlig regi, hvis man har en meget kraftig hørenedsættelse (privat/offentlig: 52 % / 67 %). Til dette siger Lars Nøhr Andresen fra TÆNK: ”Hvordan vi vinkler vores artikler, hvilke kilder vi inddrager, om vi fokuserer på de ældre, fordi de er vores målgruppe i magasinet og så videre, ligger inden for vores redaktionelle frihed.”

Hvad er HørNu’s holdning?

HørNu’s holdning er, at vi ønsker en bedre behandling både i det private og det offentlige, men taler vi det private ned – hvor kvaliteten netop nu er bedst, så risikerer vi, at den samlede kvalitet indenfor behandling af hørelse i Danmark går den forkerte vej. Vi er derfor rigtig kede af, at private klinikker bliver beskrevet så negativt, når det rent faktisk viser sig, at kvaliteten i privat regi ofte er bedst. TÆNK’s artikel kan have den konsekvens, at folk ikke anvender det private, får ringere kvalitet i det offentlige og dermed ikke beholder høreapparatet i øret. Det skaber ”dårlige ambassadører” og kan medføre, at færre personer anvender høreapparater. Og dermed rammes ét af HørNu’s fokusområder – nemlig, at orientere om konsekvenserne af en ubehandlet hørenedsættelse. Dit helbred hænger nøje sammen med din hørelse. Det kan du læse mere om her: http://hørnu.dk/helbred. Derudover er vi rigtig kede af retorikken i artiklen. Når høreapparatbrugere beskrives som en svækket og sårbar gruppe mennesker med et kommunikationshandicap, så medvirker det til et stigende stigma, hvilket igen medfører, at personer med en ubehandlet hørenedsættelse tøver med at få behandlet deres hørelse. Når alt dette er sagt, så støtter vi op om, at der skal være en langt større gennemskuelighed og transparens i det danske system, og vi er glade for, at Forbrugerstyrelsen har fokus på dette. Husk. Er du i tvivl om, hvor du skal gå hen og få testet din hørelse, så kontakt HørNu og bliv henvist til en klinik, som følger HørNu’s etiske moralkodeks. Det kan du læse mere om her: http://hørnu.dk/book-tid

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder