Akupunktur mod hørenedsættelse

Kinesiske forskere har for nyligt foretaget en omfattende analyse af de mest troværdige udgivelser omkring effektiviteten og sikkerheden af akupunktur som terapi for nervedøvhed.

Sideløbende med konventionel vestlig behandling, har traditionel kinesisk medicin en lang historie for at behandle hørenedsættelse med akupunktur og urtemedicin.

Akupunktur hjælper …. måske

Forskerne fra Department of Internal Medicine Clinical, Acupuncture Division, fra det kinesiske PLA General Hospital i Beijing, har analyseret 12 undersøgelser som i alt inkluderer 527 patienter. De udgivne undersøgelser blev fundet i fem forskellige databaser. Meta-analysen viste, at akupunktur kan forbedre hørelsen signifikant hos patienter med nervedøvhed, i forhold til traditionel kinesiskog vestlig medicin, og effektiviteten af akupunkturen øges, hvis det bruges sammen med medicin. Holdet bag meta-analysen påpeger dog nogle begrænsninger, såsom den relativt lille datamængde og den generelle mangel på at tage stilling til sikkerheden omkring metoden. Forskerne anbefaler yderligere forskning, og ønsker at analysere mere data samt kliniske undersøgelser til at evaluere effektiviteten og sikkerheden af akupunktur. Kilde: Jiang Y et al. Efficacy and safety of acupuncture therapy for nerve deafness: a meta-analysis of randomized controlled trials. International journal of clinical and experimental medicine.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder