7 vigtige spørgsmål om høreapparater

HVIS DU IKKE har beskæftiget dig med hørelse eller høreapparater, så er det helt almindeligt, at man har en del spørgsmål til det. Problemet er imidlertid, at det kan være svært at finde relevant og uvildig information. HørNu har ikke nogen skjulte hensigter eller forsøger at sælge dig noget. Vi vil bare gerne have, at du tjekker hørelsen. Vi har derfor spurgt vores medlemmer, hvad de ønskede at vide omkring hørelse og høreapparater. Nedenfor finder du de mest stillede spørgsmål.

1 Hvad består et høreapparat af?

Hovedelementerne i høreapparatet er en mikrofon. En elektronisk forstærker som gør lyden højere. En øretelefon eller en modtager og en øreform eller plastikskal, som forbinder akustisk energi (lyd) fra øretelefonen til trommehinden enten direkte eller gennem en plastikslange. Lyden konverteres til et elektrisk signal, som forstærkes og derefter omdannes til lyd i det indre øre. Batteriet, som er den typiske strømkilde er også en integreret del af skallen. Mikrofonen og øretelefonen danner tilsammen en transducer (red: dvs en komponent, som omdanner én energiform til en anden), som definerer høreapparatets ydeevne over en række frekvenser. Justering af tone (lav og høj frekvens) og gain (volumen) kan ske enten manuelt eller automatisk, så brugeren kan høre lyde inden for et behageligt niveau.*

2 Hvad gør et høreapparat?

Et høreapparat er et instrument, der forstærker lyde, især tale, til personer med nedsat hørelse. Det kan bæres komfortabelt bag øret, i det ydre øre, i øregangen, i rammerne af briller eller mod kroppen eller på tøjet.

3 Hvor dårligt skal man høre for at få et høreapparat?

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, er det på tide at få tjekket din hørelse: Har du problemer med at høre, hvad der siges, når flere mennesker er sammen? Er du i tvivl så prøv dette: Du er for eksempel sammen med seks andre mennesker omkring et bord. Kan du høre, hvad personen lige over for dig siger til dig? Men du kan ikke høre, hvad der indirekte bliver sagt rundt om bordet. Er det sådan, du oplever det? Lyt til din ægtefælle og din omgangskreds. Har nogen af dem sagt til dig, at du hører dårligt? Beder du dem ofte gentage det, de siger? Hvis du mistænker at have nedsat hørelse, skal du få tjekket din hørelse hos en hørespecialist hurtigst muligt. Du kan også booke en tid til en gratis høretest på vores hjemmeside og få et praj om, hvordan din hørelse er.

4 Hvor mange har høreapparat?

Det anslås: • At cirka hver sjette - altså omkring 955.000 danskere har problemer med hørelsen. • At halvdelen af alle danskere over 75 år har nedsat hørelse. • At godt 300.000 danskere bruger høreapparat eller andet teknisk hjælpemiddel som følge af nedsat hørelse. • At over 400.000 danskere i den erhvervsaktive alder har nedsat hørelse. Men kun 230.000 af disse her gjort noget ved hørelsen. • At godt og vel 300.000 danskere mellem 19 og 60 år har vanskelighed ved at følge med i en samtale mellem flere end to personer. • At mænd generelt mister hørelsen tidligere end kvinder. På europæisk plan viser undersøgelser, at hver 6. – altså ca. 37 millioner mennesker i alt – har problemer med hørelsen.

5 Hvorfor hyler mit høreapparat?

Et hylende høreapparat kan være yderst irriterende og forstyrrende. Den høje lyd er feedback støj fra høreapparaterne, og du kan næsten altid gøre noget ved det. Vi har samlet nogle generelle råd om, hvordan man undgår feedback fra høreapparaterne: • Voks i øregangen kan forhindre lyden i at komme igennem til øret. Lyden, der så bliver skubbet tilbage ud af øret, vil lave en hyletone. Voksen skal fjernes, men det kan være farligt at gøre det selv, og du skal søge hjælp hos en ørelæge. • Hvis du har dine høreapparater på fuld lydstyrke, kan det lave den irriterende lyd. Sænk lydstyrken. Hvis du altid har behov for at skrue op til højeste lydstyrke, bør du kontakte din hørespecialist og få efterjusteret høreapparatet. • En hue, hat eller hætte, der dækker ørerne og dermed høreapparaterne, kan også få dem til at hyle. Sænk lydstyrken eller tag huen af. Der kan også komme en kort hyletone hvis du giver nogen et knus, børster håret eller hvis du retter på brillerne. • En dårligt tilpasset prop på enden af høreapparatet kan også medføre, at høreapparatet hyler. Tjek at proppen sidder som den skal i øret. Gør den ikke det, så bør du kontakte din hørespecialist for at få nye propper.

6 Kan jeg prøve et høreapparat, inden jeg køber det?

Hvis du kontakter én af HørNu’s samarbejdspartnere kan du altid lave en aftale med din hørespecialist om, at du får høreapparaterne hjem til en prøveperiode inden du køber dem.

7 Hvor længe holder et høreapparat?

Et høreapparats levetid afhænger af flere faktorer som f.eks. dets daglige pleje og vedligeholdelse, hvilke omgivelser høreapparatet bruges i og de forskellige deles ældningsegenskaber. Et høreapparats levetid ligger erfaringsmæssigt på ca. 5 år. Efter dette kommer der flere og flere reparationer og høreapparaternes ydeevne aftager væsentligt. Er du i dialog med HørNu’s samarbejdspartnere, så får du altid 4 års garanti på høreapparatet.

Yderligere spørgsmål?

Dette er tilsyneladende de spørgsmål, der optager vores medlemmer (og måske også deres pårørende) mest. Sidder du med et spørgsmål, der ikke blev besvaret ovenfor, så kontakt HørNu. Du kan ringe i vores åbningstider, som er fra kl. 9 – 17 på alle hverdage. Du kan skrive til os på info@hnmail.dk eller du kan chatte med os på vores denne hjemmeside.

Batterier til høreapparater

I Danmark er batterier til høreapparater gratis uanset, om du har købt høreapparater i privat regi eller fået dem via en offentlig audiologisk afdeling. Batterierne passer til alle høreapparater, men du skal være opmærksom på, hvilken størrelse batteri, som dit høreapparat anvender. De findes i fire forskellige størrelser og er markeret med en farve (gul, brun, orange, blå). Du bestiller batterier via hjemmesiden www.oticon.dk/bestil-batterier. Du kan også ringe til Oticon på 39 17 74 44 alle hverdage mellem klokken 8-16, eller sende en mail til batterier@oticon.dk. Du vil blive bedt om at oplyse navn, CPR-nummer og adresse. Du kan også få udleveret et bestillingskort det sted, hvor du har fået udleveret dine høreapparater. Dette skal udfyldes og sendes med posten.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder