3D printet “bionisk” øre kan høre bedre end menneskelig muligt

Forskere fra Princeton University har designet et bionisk øre der kan høre bedre end naturlige ører. Og så er det tilmed printet fra en 3D printer, som alle med lidt større lommepenge kan købe. Det bemærkelsesværdige ved dette projekt er, at øret har elektronikken indbygget. Forskerne printede celler og nanopartikler, og kombinerede en lille spoleantenne med brusk. Resultatet blev et fuldt funktionelt organ, der kan høre radiofrekvenser en million gange højere en vores menneskeører, fortæller ledende forsker Michael McAlpine til onlinemagasinet Mashable. “Den måde vi hører på nu, er ved at vi opfanger akustiske signaler og konverterer disse til elektriske signaler der optages i hjernen,” siger McAlpine, som er lektor i mekanisk- og rumfartsteknologi ved Princeton. “Dette øre har en elektrisk spole, som opfanger elektroniske signaler direkte.” McAlpine siger, at han og hans team ville undersøge om det var muligt at dyrke et organ i en petriskål, som kunne gro sammen med elektronikken. Projektet anvendte en 3D printer (pris ca. 5.500 dkk) til at “udskrive” cellerne sammen med elektronikken. “Øret” blev derefter placeret i en petriskål i 10 uger, hvor cellerne kunne udvikle brusk. Skabelsen af dette øre var egentlig ikke beregnet til personer som er døve, eller mangler ører, siger McAlpine, men: “ideen var dette: kan du tage et normalt, sundt, gennemsnitligt menneske og give dem en superkraft, som de normalt ikke ville have?”   Kilde: mashable.com, maj 2013.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder