2 AF TIDENS SKARPESTE TRENDS!

Batterier – et fortidslevn? En af de tydeligste trends vi ser på høreapparatsmarkedet lige nu, er ønsket om høreapparater med genopladelige batterier.

Næsten alle de store producenter har tænkt denne teknologi med ind i deres nyeste produktserier, og tilfredsheden fra høreapparatsbrugerne er virkelig høj. I Danmark ser vi ikke den store efterspørgsel om genopladelige høreapparater, da alle høreapparatsbrugere får gratis batterier gennem regionerne. Mange steder i udlandet er hørebatterier dog noget man selv skal betale, og med en pris på 5-9 kroner for et enkelt batteri, er der penge at spare ved at skifte over til genopladelige høreapparater. Vi er dog så småt begyndt at se en efterspørgsel herhjemme. Mange finder batteriskiftet irriterende, og synes det er en gene at skulle have batteripakker med sig af frygt for at løbe tør for strøm. Vi hører samtidig, at høreapparatbrugere er kede af den belastning batteriforbruget har på miljøet. Uanset hvad motivationen er, vil genopladelige høreapparater fylde mere og mere på markedet.

Apps – Hav din audiologist med i lommen!

Den anden af tidens to største høreapparatstrends er applikationer, eller apps i daglig tale, og når vi snakker høreapparater er apps blevet helt essentielt. En app forbinder dine høreapparater med din telefon, og giver dig mulighed for at ændre på høreapparaternes indstillinger i detaljer vi ikke tidligere har set. Du kan skrue op og ned for volumen, du kan ændre klangen i lyden ved at skrue på bas og diskant, og faktisk kan du endda få vist dine høreapparaters placering på et kort, hvis du skulle have været så uheldig at tabe dem. Mange af mine kunder udtrykker dog en bekymring for, om alle disse selv-justeringsmuligheder betyder, at de kan komme til at ødelægge noget eller forringe høreapparaternes lydkvalitet. Jeg forstår godt bekymringen, men jeg kan heldigvis berolige med, at høreapparaterne altid vil kunne sættes tilbage til udgangspunktet med lethed! Så klik, tryk, træk og lyt endelig løs! Jo mere der øves og udforskes, jo bedre lydkvalitet kan der skabes!

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret *

Seneste Nyheder